YOGA CRUISE

& DELFINER

SE MERE HERUNDER


Rejsen kan desværre ikke bestilles online lige i øjeblikket.

Ring til os på 71 99 65 50, eller vend tilbage på et senere tidspunkt for at bestille.

Egypten - Yoga Cruise & Delfiner i Egypten

- Yoga, sol og snorkling -

Bemærk: Prisen på denne rejse er inkl. enkeltværelse på båden. Hvis man vil dele værelse med en anden deltager på rejsen, kan dette vælges på bookingformularen, hvormed rejsen bliver 2.500kr billigere pr. person.

Ledige værelser
13. - 20. november: 9 ledige af 12 værelser

Dette yoga retreat er helt unikt. Vi tager en uge til Egypten og sejler rundt på Det Røde Hav, imens vi dyrker Yoga og snorkler med delfiner. Turen udgår fra Marsa Alam og går derfra sydpå til de skønne områder i det sydlige Egypten. Vi har lagt turen i det område, fordi på den måde kan være så godt som sikre på at se en masse delfiner.

Vi har arrangeret bådture/liveaboards i Egypten i årevis, men ingen har før lavet et Yoga Retreat som dette før. Vi håber, at deltagerne har et åbent sind, har lyst til at komme med input i løbet af og efter turen og har lyst til et rigtigt eventyr. Det bliver fantastisk!

Yoga er en stor del af denne rejse. Henriette sørger for at skabe rum til forkælelse, fordybelse & nærvær, hvor der er plads til alle uanset erfaring.
Fokus er på både Yin & Yang. Vi starter derfor morgenen med blid Hatha Yoga som er bestående af dynamiske stillinger, åndedrætsøvelser og meditation, hvor du opnår styrke, balance, smidighed samt ny energi. Ud over fysisk yoga giver meditations-, åndedræts- og afspændingsøvelser dig mulighed for at komme helt ind i dig selv.

Inden aftensmaden afslutter vi med Yin Yoga, hvor vi arbejder i dybden. Vi skaber energiflow samt løsner op for dybe spændinger og blokeringer der har lagret sig i kroppen.
Vi sætter dagens tempo ned med den langsomme, fordybende og beroligende Yin Yoga.

Læs mere om Henriette samt Hatha & Yin Yoga

Udover Yoga, dejlig mad og fantastisk snorkling er dette en tur vil der være rigeligt tid til at finde ro og til at være i nuet, imens vi nyder de smukke solnedgange og den dejlige varme.

Vigtig besked, som du skal vide før du bestiller
Båden vi sejler på er en maskine, som bruger en generator til at få strøm. Det betyder, at der kan være motorlarm meget af dagen. Båden vi bruger er ikke en luksusbåd og er af ældre dato. Den er ganske vist renoveret for relativt nylig, men der kan forekomme forskellige småting, så som maling der er skallet af, løse dørhåndtag osv. Hvis du ved med dig selv, at du er meget sensitiv overfor motorlarm, lugt af benzin (dette gælder, når man er i havn) og løse dørhåndtag, så er dette ikke en tur for dig.

Højdepunkter på rejsen

  • 4 timers daglig Yoga, Meditation & Åndedrætsøvelser (dog ikke på ankomstdagen og hjemrejsedagen) med Hatha & Yin Yogalærer Henriette
  • Fantastisk snorkling bl.a. med delfiner
  • Sol og varme
  • Lækker mad for enhver præference
  • Hygge og fællesskab med de andre deltagere på turen



Hatha og Yin Yoga

Henriette Lind

Yoga

Læs mere »

Værd at vide om rejsen

Enigma - vores flydende hotel

Enigma er en gammel båd, som for nylig er blevet fuldt restaureret. Den udmærker sig ved at have hele 7 kahytter over dækket, hvor gæsterne kan bo og have en flot udsigt over havet. Der er i alt 12 kahytter og plads til 24 gæster. 11 af værelserne har to enkeltsenge og et værelse har dobbeltseng. Der er aircondition på alle værelser, som desuden har eget bad/toilet.
Tryk på billedet her for at se dem i stort format.

Se flere billeder »

Delfiner og anden snorkling

Denne rejse handler om Yin Yoga og Delfiner og derfor vil ruten på båden lægges, så vi har størst mulig chance for at møde dem. Vi vil bl.a. besøge Sataya Reef, som også kaldes "Dolphin House". Her burde der være rig mulighed for at svømme med delfinerne. I løbet af turen, skal vi naturligvis også snorkle ved andre gode steder. Har man lyst til at prøve rigtig dykning, så er dette muligt i løbet af rejsen. Det koster dog ekstra, men kan arrangeres fra dag til dag.

Se flere billeder »

Maden ombord

Alle måltider er inkluderet i prisen og der vil blive serveret snacks imellem måltiderne. Måltiderne serveres som buffet og afhængigt af deltagernes madpræferencer vil der være forskellige retter hver dag. På bookingformularen vil vi gerne vide, om I har særlige ønsker til mad (fx om I er vegetarer eller spiser kød/fisk). På den måde kan vi sikre, at alle kan nyde måltiderne.

Se flere billeder »

Fantastiske solnedgange

En af de mest fantastiske ting på en rejse som denne er solnedgangene, hvor hele verden bliver badet i gyldenrøde og orange farver.

Se flere billeder »

Yoga med Henriette

Yogasessions vil foregå på et af bådens to dæk. Det vil oftest foregå på det øverste dæk, men hvis solen generer for meget går vi nedenunder. Dækkene har ikke helt lige linjer, som en normal yogasal og derfor sørger vi for at tilpasse os. Der er to timers Hatha Yoga, Åndedrætsøvelser & Meditation om morgenen inden brunch og to timers Yin Yoga & Meditation om aftenen inden aftensmaden. Hvis det er muligt, vil vi en af dagene gøre holdt ved en lille strand eller ø og have en session der.

Se flere billeder »

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst til Egypten

Vi flyver fra Kastrup og ankommer til Hurghada. I lufthavnen bliver vi hentet og kørt til båden (15-20 minutter). Efter ankomst kryber vi til køjs i vores kahytter og sove så længe vi har lyst. Yogaen starter først i morgen eftermiddag, så der er rigeligt med tid til at "lande" efter rejsen.

Dag 2 Båden sejler og yogaen går i gang

Afhængigt af hvor længe vi sover, så er båden nok allerede stævnet ud, når vi står op. Vi nyder det dejlige vejr og den første snorklingtur inden der er yin yoga om eftermiddagen. Vi lader være med at annoncere det præcise tidspunkt til yogaen, fordi vi tilpasser det, så det passer med dagens andre aktiviteter.

I de her dage sejler vi rundt, hvor der er størst chance for at se delfiner og hvor snorklingen generelt er helt fantastisk. Vi kommer fx til at besøge "Dolphin House" ved Sataya Reef, hvor der næsten altid er delfiner. Hvor præcist vi sejler varierer dog, fordi vi jo netop skal opleve nogle dyr, som bevæger sig rundt. Det betyder også, at kaptajnen vil være fleksibel i forhold til, hvad vi gerne vil opleve på turen.

Bemærk, at fokus på denne rejse er yoga og at snorkle med Delfiner. Det kan ske, at ruten ændres, hvis det øger chancerne for at opleve delfiner.

Dag 3-7 Yin yoga & snorkling

Efter yoga er der brunch. I løbet af dagene på båden snorkler vi, nogle dykker og andre slapper bare af med en god bog i solen. Vi kommer til at stoppe og besøge små isolerede strande, øer og i det hele taget tager vi eventyret som det kommer.

Sidst på eftermiddagen fortsætter vi med yin yoga efterfulgt af aftensmad og hygge.

På rejsens sidste to dage sættes kursen stille og roligt tilbage mod Hurghada, hvor vi oplever forskellige fine steder undervejs. Vi ankommer til Hurghada om eftermiddagen på dag 7 og har således en sidste aften på båden udfor Hurghada.

Dag 8 Hjemrejse

Så er ugen slut og det er tid til at drage hjem. Vi bliver kørt til lufthavnen i Hurghada (ca. 30 minutters kørsel), hvorfra vi flyver hjem til Danmark.

Prisen inkluderer

Ikke inkluderet
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge (regn med ca. 40 euro pr person)
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Administrationsgebyr (145,-)
  • Yogamåtte
  • tilvalg: Mad på flyet
Afrejse
Hjemkomst

Praktisk info

Generelt om rejsen

Enkeltværelse er inkluderet i prisen. Det er muligt at vælge "Dobbeltværelse" på bookingformularen, hvormed rejsen bliver 2.500kr billigere pr. person. Bestiller du dobbeltværelse og rejser "alene", så vil du blive sat sammen med en anden deltager af samme køn, som har valgt det samme. Alle kahytter har to enkeltsenge.
Er I to som booker rejsen og som vil bo sammen, så gør I naturligvis det (hvis I booker rejsen, hver for sig, så skal I blot give os besked om, at I vil bo sammen).

Denne rejse har fokus på yoga og snorkling med delfiner. I løbet af turen kommer vi dog til at snorkle mange forskellige steder. Det er naturligvis muligt at være med uden at ville snorkle.

Vi har en PADI dykkerinstruktør med på båden og derfor vil det også være muligt at prøve rigtig dykning. Det vil også være muligt at tage et PADI Open Water Kursus i løbet af turen.

Mere om yogaen på turen

Yogasessions vil foregå på et af bådens to dæk. Det vil oftest foregå på det øverste dæk, men hvis solen generer for meget går vi nedenunder. Dækkene har ikke helt lige linjer, som en normal yogasal og derfor sørger vi for at tilpasse os. Der er to timers Hatha Yoga, Åndedrætsøvelser & Meditation om morgenen inden brunch og to timers Yin Yoga & Meditation om aftenen inden aftensmaden. Hvis det er muligt, vil vi en af dagene gøre holdt ved en lille strand eller ø og have en session der.

Transport / flyrejse

Flyrejsen er inkluderet i rejsens pris. Det er kun muligt at flyve fra København eller Aarhus. Du kan se flyrejsen herunder.

Flytiderne er således:

NOVEMBER 2022

Fra København (med Air Cairo)

Udrejse: 13.11.22
København (17:50) - Hurghada (23:30)
Rejsetid: ca. 5 timer (direkte fly)

Hjemrejse: 20.11.22
Hurghada (12:35) - København (16:50)
Rejsetid: ca. 5 timer (direkte fly)

Bagage: 8kg håndbagage og 18kg indtjekket bagage er inkluderet
Måltid på flyet: Ikke inkluderet, men kan tilvælges på bookingformularen

Vigtigt: De ovenstående flytider er vejledende og det kan være de ændrer sig.

Mad og drikke

Der er All Inclusive på båden og det vil sige, at der er inkluderet mad og drikke hele dagen alle dage. Der er ikke alkohol på båden, men det er tilladt at medbringe selv. Hvis I ønsker, at vi skal arrangere, at der fx bliver indkøbt øl eller vin til jer, så kontakt os for dette.

Maden på båden serveres som buffet og der vil være både kød- og plantebaserede retter.

Overnatninger

På denne tur bor I på båden, som sejler rundt i Rødehavet. Båden har i alt 12 kahytter med plads til to personer i hver. Alle kahytter har to enkeltsenge og eget bad/toilet.

Udstyr til snorkling og yoga

Yogamåtte skal medbringes på turen. Udstyr til snorkling er gratis.

Hvis man vælger at købe nogle guidede dyk på båden vil udstyr også være inkluderet i prisen.

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her.  

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i Hurghada. Data er fra yr.no.

I kan forvente, at der vil være dejligt varmt i dagtimerne (ca. 25 grader) og lidt køligere aftener. Vi anbefaler, at I medbringer lange bukser, varm trøje/flis til om aftenen.

Klima og vandtemperatur i Hurghada

Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden og har alle relevante forsikringer. Læs mere om dette her.

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Kunderne siger

Se også disse rejser

Det er fantastisk at dykke i Det Røde Hav og alle dykkere burde opleve det mindst een gang. P...
Sværhedsgrad:
Dykning i Egypten35 dages fri afbestilling
Dette er en dykkerrundrejse, hvor I bevæger jer langs kysten og undervejs dykker ved de bedste...
Sværhedsgrad:
Dykning i Egypten35 dages fri afbestilling
Friluftsland
Rejsegarantifonden
Adventure Travel Trade
 
Gouda Rejseforsikring
;

Kontakt os

Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 09 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Tryghed på rejsen

Berings Tryghedspakke

Følg os

 

;

×Modtag vores Nyhedsbrev

Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]

Se åbningtider