Rejsen kan desværre ikke bestilles online lige i øjeblikket.
Ring til os på 71 99 65 50, eller vend tilbage på et senere tidspunkt for at bestille.
Bemærk: Dette er en pionertur, hvor vi har sat prisen ekstra lavt. Turens normale pris vil være i 17990kr pr. person i enkeltværelse.
Dette er et yoga retreat hvis mage, du nok ikke er stødt på før. Vi tager jer med til Chateau Robert i Sydfrankrig, hvor I kan slappe af og nyde fire timers yoga om dagen, en masse lækker fransk mad, den opvarmede swimmingpool, tennisbanen, de fine naturomgivelser og så i øvrigt den fri adgang til hotellets vinkælder med mere end 300 flasker vin.
Yogaen dyrker vi i slottets orangeri hver morgen og hver aften (dog ikke på ankomst og hjemrejsedagene). Dagene kan derudover bruges til at besøge de charmerende byer i området. Man kan naturligvis også bare gå nogle ture eller dase ved poolen eller på en af de mange terrasser imens man nyder et glas lækker vin fra slottets vinkælder – som vi har fri adgang til og bare kan smage løs.
Chateau Robert har en lang historie og var hjemsted for den adelige familie Castelnau Tursan, som beboede slottet fra år 950kr til 1903. Efter 1903 har slottet haft flere ejere, med varierende interesse i at holde slottet ved lige. I dag er slottet ejet af vores norske ven Christian, som nu efter flere år er lykkedes med at føre slottet tilbage til dets storhedstid.
Det er jo lidt utraditionelt at kombinere et yoga retreat og en vinkælder, men yoga vil alligevel fylde en stor del af denne rejse. Vi sender den dygtige yogalærer Henriette Lind med på turen og hun vil, udover at være rejseleder på turen, sørge for fire timers daglig yoga, som vil foregå i slottets orangeri.
Henriette, sørger for at skabe rum til forkælelse, fordybelse & nærvær, hvor der er plads til alle uanset erfaring.
Fokus er på både Yin & Yang. Vi starter derfor morgenen med blid Hatha Yoga som er bestående af dynamiske stillinger, åndedrætsøvelser og meditation, hvor du opnår styrke, balance, smidighed samt ny energi. Ud over fysisk yoga giver meditations-, åndedræts- og afspændingsøvelser dig mulighed for at komme helt ind i dig selv.
Inden aftensmaden afslutter vi med Yin Yoga, hvor vi arbejder i dybden. Vi skaber energiflow samt løsner op for dybe spændinger og blokeringer der har lagret sig i kroppen.
Vi sætter dagens tempo ned med den langsomme, fordybende og beroligende Yin Yoga.
Læs mere om Henriette samt Hatha & Yin Yoga
![]() |
|
Hatha og Yin Yoga
Alle værelser er indrettet med flotte antikviteter og gode senge. Alle værelser har vinduer med udsigt over slotsgrunden og nogle har Pyrenæerne i baggrunden. Slottet har 10 værelser i alt, hvoraf 8 er i selve slotsbygningen og to er i orangeriet. Alle værelser i slottet har eget bad/toilet og de to værelser i Orangeriet deler bad/toilet.
Se flere billeder »Det er fantastisk at ligge ved den opvarmede swimmingpool og nyde de flotte omgivelser.
Se flere billeder »Slottet har en fin tennisbane, som deltagerne på turen frit kan benytte. Der er naturligvis også alt udstyr.
Se flere billeder »I løbet af ugen har vi fri adgang til slottets vinkælder med mere end 300 flasker vin.
Se flere billeder »Vi mødes i Kastrup lufthavn, hvorfra vi flyver til Bordeaux (se flytidspunkter længere nede på denne side under "praktisk info"). I Bordeaux lufthavn bliver vi mødt og køres til slottet. Herefter er det tid til at finde os til rette og få den perfekte start på et fantastisk yoga retreat.
Dagene forløber ganske enkelt. Der vil være en yoga session om morgenen, efterfulgt af morgenmad. Her efter har man dagen til at hygge sig ved poolen, gå ture, besøge de nærliggende byer, spille tennis eller bare at slænge sig på en af terrasserne eller i en af slottets fem stuer. Der serveres frokost midt på dagen og inden aftensmaden er der atter en yoga session.
Efter aftenyoga, når alle har frisket sig op, serveres den lækre 3-retters menu, hvorefter man kan fortsætte med at hygge sig eller få en dejlig nattesøvn.
Det kunne ikke være bedre.
Efter morgenmad bliver vi hentet på slottet, så det passer med at vi kan nå flyet hjem til Kastrup.
Dette er en grupperejse for mindst 8 deltagere. Prisen inkluderer som udgangspunkt, at man bor i enkeltværelse, men det er også muligt at vælge dobbeltværelse, hvormed turen bliver billigere.
Flyrejse fra København til Bordeaux er inkluderet i rejsens pris. Flytiderne er som følger:
Udrejse: 01.05.22
København (09:25) - Zürich - Bordeaux (13:40)
Rejsetid: 4t 30m
Hjemrejse: 08.05.22
Bordeaux (14:20) - Zürich - København (19:10)
Rejsetid: 5t 50m
Bemærk, at der kan forekomme ændringer i flytidspunkterne.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet i prisen. Aftensmåltider vil være 3-retters menuer.
– Vandflaske
– Termokrus
– Yogamåtte
– Tæppe
– Lunt tøj til at lave yoga i (uldsokker, hue, tørklæde, lun trøje, lune bukser)
– Lunt tøj til evt. kølige aftener
– Behagelige sko til gåture
– Klipklapper og/eller sandaler
– Dagsrygsæk
Denne liste opdateres løbende
- Hvordan gælder Tryghedspakken på denne rejse?
- Hvis Frankrig er "orange" eller "rød" på Udenrigsministeriets hjemmeside mellem 0 og 14 dage inden afrejse, så må rejsen aflyses og du skal have alle pengene refunderet (også flyrejsen). Der er en lille hage ved punkt 2 i Tryghedspakken, som er, at du indtil 30 dage inden afrejse, kan rykke din rejse til en anden dato. Problemet med denne tur er, at det er en grupperejse og der måske ikke er planlagt en ny afgang, som du kan rykke turen til. Dermed vil du ikke bare kunne rykke din rejse. Husk også at Tryghedspakken ikke omfatter flyrejser, som måske ikke uden videre kan rykkes til en anden afgang.
- Skal jeg vælge afbestillingsforsikring på denne rejse?
- En afbestillingsforsikring gælder kun i tilfælde af, at du bliver syg/skadet eller, at der sker noget, som forhindrer dig i at tage af sted på rejsen. Det kunne fx være, at du fik COVID-19. Afbestillingsforsikring har ingen betydning for, om du får pengene tilbage, hvis Udenrigsminsteriet fraråder ikke-nødvendige rejser til Frankrig - det får du under alle omstændigheder.
Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her.
- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island,Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.
Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af det lokale klima, kan I se følgende data fra yr.no.
Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden og har alle relevante forsikringer. Læs mere om dette her.
Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 09 - 16.
Tlf. +45 71 99 65 50
Eller skriv til os på:
Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 9 - 16
Tlf. +45 71 99 65 50
Eller skriv til os på:
Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips
Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.
Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]