Bemærk: Vi har inkluderet "alle måltider på trekket" i rejsens pris. Hvis I ikke ønsker dette, kan det fravælges på bookingformularen, hvormed rejsen bliver 4990kr billigere pr. person.
Dette er en helt utrolig rejse og er en længere version af den klassiske "Everest Base Camp Trek", fordi du ikke flyver til Lukla, men i stedet bliver kørt til byen Jiri og går derfra. Du vil opleve helt igennem fantastisk natur og kultur, du vil se de mest fantastiske solopgange og solnedgange, du vil måbe over bjergenes størrelse, du vil få ondt i fødderne, du vil møde en masse mennesker og du vil aldrig nogensinde glemme denne oplevelse.
Den nordøstlige del af Nepal kaldes Khumbu og er hjemsted for Sherpa-folket og Mount Everest. Mange trekkere i området flyver til Lukla og andre rejser via veje og stier til byen Jiri for at starte deres trekking. Et par dages trekking fra Lukla gennem højlandet bringer dig til indgangen af Sagarmatha National Park og byen Namche Bazaar, som er starten på Everest treks.
Herfra kan man vælge at gå mod Mount Everest Base Camp eller Gokyo-søen. Trekket er fysisk udfordrende på grund af højden og de store distancer. Det er her samtlige alpinister i området hænger ud. Området er helt utroligt smukt og det er ikke kun Mount Everest, der er værd at se.
Der er mange andre store og smukke bjerge, såsom Amadoblam og Cho Yu. Der er mange trekkingruter i området, bl.a. Mera Peak, Island Peak og mange udfordrende og spændende bjergpas, som fx Cho La Pass, Tashi Lapcha Pass, Amphu Lapcha Pass, Mera La. Byerne i området er meget smukke og beboet af det gæstfrie sherpa-folk.
På turen bor du på en blanding af hoteller, hytter, guesthouses og te-huse. I Kathmandu er det hoteller og når du når op i bjergene, så er det fortrinsvis guesthouses og te-huse. Billederne viser nogle typiske steder, så du får en ide, hvad vi taler om.
Se flere billeder »I flyver fra Danmark til Kathmandu. Når I ankommer i Kathmandu, bliver i mødt i lufthavnen og kørt til jeres hotel. Efter I har hvilet, kan I eksempelvis se jer om i Thamel-området i byen, som er et turistcentrum.
Overnatning: Hotel i Kathmandu
I dag skal I rigtig få set noget af Kathmandu. I bliver mødt om morgenen og efter en lækker morgenmad bliver I vist rundt i byen, hvor I vil se det berømte hindutempel Pasupatinath, som er dedikeret til guden Shiva og som ligger ved bredden af den hellige flod Bagmati. Templet er bygget i pagode-stil med flot udskårne sølvdøre og er et af de helligste templer i den hinduistiske kultur. Pasupatinathtemplet er målet for hinduistiske pilgrimme fra hele verden i løbet af Shivartri. Det er kun hinduer, som har lov til at træde ind i templets centrale gårdsplads. Turister må “nøjes” med at se templet fra Bagmatiflodens modsatte bred.
Længere nede ad Bagmatifloden finder I Guheshwori-templet på en bakketop omgivet af skov. Templet er også kendt som Akash Yogini. Det er også et berømt mål for hinduistiske pilgrimme og i templet finder man et alter dedikeret til guden Parbati, som er Shivas ægtefælle.
Udflugten giver også mulighed for at observere de nepalesiske hinduers kremeringsritualer, som praktiseres i fuld offentlighed ved bredden af Bagmatifloden.
Dernæst går turen til det buddhistiske tempel Bouddhanth, som er den største Stupa (buddhistisk jordhøj) i Sydasien og centrum for buddhisme i Nepal. Den gamle og kolossalt store Stupa blev bygget i 600-tallet af kongen Man Dab af Lichhabi-dynastiet. Stupaen hviler på tre store terrasser og ovenfra tager den form som en lotusblomst, som er en meget hellig blomst for buddhister i hele verden.
Efter besøget spises der frokost og I tager videre til middelalderbyen Bhaktapur. Byen er kendt for sine store pladser, flotte templer (Nyatpola og Dattatraya) og det smukke “Palace of Fiftyfive Windows” . Byen er på UNESCO’s verdensarvsliste.
Overnatning: Hotel i Kathmandu
Køreturen fra Kathmandu til Jiri er en flot tur. Først køres der østpå igennem Bhaktapur, Dhulikhel og Dolalghat. Efter en kort tur på motorvejen drejer I ind på ruten mod Jiri, som byder på frodige grønne bakker med store sneklædte tinder i baggrunden. Vejen er ganske snæver, men i god stand. Byen Jiri er opkaldt efter Jirel-folket som bor i og omkring byen. I kører igennem Jiri til Bhandara. Køreturen tager i alt 9-10 timer.
Overnatning: Tehus
Så starter jeres Mount Everest Base Camp trek. Dagen starter med at gå nedad, indtil I ankommer til byen Kenja (1600m), hvor I spiser frokost. Herefter går det ned ad bakke til Sete. I løbet af dagen vil I et flot landskab, hvor I ser de lokale bønder arbejde hårdt. I vil på vejen komme igennem forskellige sherpalandsbyer, med flotte udsigter til bjergene
Dagens trek: 6 timer
Overnatning: Tehus
I starter dagen med at gå stejlt opad i to timer, imens i passerer Sherpa-landsbyerne Dagchu og Goyem. Derefter begynder dagens “lette” stræk med en let stigning indtil I når Lamjura passet (3500m), hvor I også vil gå et godt stykke i rhododendronskov. Efter Lamjura bliver det endnu lettere og går lidt ned ad bakke indtil I når Junbesi. I dag vil I også kunne se flotte snedækkede tinder, så som “Goa of the Solu” og opleve det lokale dyreliv med aber og flotte fugle.
Dagens trek: 6-7 timer
Overnatning: Tehus
Efter I er stået op og kommet til hægterne går det opad i halvanden time til Phurtung (2900m). Herfra kan I for første gang skimte Mt. Everest (8848m) og de omkringliggende bjerge Thamserku (6623m), Kantega (6780m) og Mera Peak (6650m). Derefter går turen videre i fladt terræn til Ringmo Khola (2500m), hvorfra det går stejlt opad i halvanden time til Takshindo La-passet (3100m). Herfra er udsigten intet mindre end fantastisk og I må virkelig huske at nyde den inden turen går stejlt nedad til Nunthala (2200m) igennem Sherpa-landsbyder og skove.
Dagens trek: 6-7 timer
Overnatning: Tehus
Dagen starter med to timers let nedgang til Dudh Koshi-floden (også kendt som Mælkefloden), hvor I går igennem et opdyrket landskab og små Sherpa- og Rai landsbyer. Fra Dudh Koshi-floden går det let opad bakke hele vejen til Kharikhola (2050m). På den sidste del af dagens trek passerer I også Rai-landsbyen Juving (1680m), som er en ganske stor by. Derefter følger 45 minutter i fladt terræn som afsluttes med en brat stigning til campen Bupsa, hvor I fx kan vælge at besøge et forladt buddhistisk kloster.
Dagens trek: 6-7 timer
Overnatning: Tehus
I starter med at gå opad i to timer indtil I når Khari La passet (2880m). I løbet af vandringen går I igennem rhododendron- og egetræsskove og møder på vejen små Sherpa-samfund og “tea-shops”. Herfra har I udsyn over fantastiske bjerge så som Numbu (6960m), Cho-oyu (8201m), Gyangchung (7922m) og Thamserku (6629m). Nu går det lidt nedad eller er fladt indtil I når Chaubar (2730m). På vejen går I igennem bambusskov og Puiyan (2770m) med udsigt over Khumbu-dalen. Dagen slutter med en brat nedgang til Surkey som er en lille sherpa-landsby.
Dagens trek: 5-6 timer
Overnatning: Tehus
Efter tre dage med hårde treks er det nu tid til en let omgang. Den første del af trekket byder på en lettere stigning i ca. to timer til Chhiplung (2700m), som er en lille vej, der forbinder Jiri og Lukla og går igennem Mushe (2650m). Herfra er vejen bred og ganske travl imens I går til Phakding. I kan vælge at bruge resten af dagen til at slappe af i og omkring landsbyen Phakding.
Dagens trek: 5.30 timer
Overnatning: Tehus
I fortsætter trekket langs med Dudh Kosi-flodens bred og går over floden flere gange ved hjælp af spændende hængebroer, som er overdænget med bedeflag. Efterhånden som I kommer til Sagamartha National Park, bliver stierne stejlere med fantastiske udsigter. Inden I når til Namche Bazaar vil I, hvis vejret tillader, kunne se Mt. Everest! Namche Bazaar er bedst kendt som “The Gateway To Everest” og her finder I mange gode restauranter, hytter, butikker, vekselmuligheder, internetcaféer og bagerier. Namche Bazaar er en af de største landsbyer langs Everestruten.
Dagens trek: 5 timer
Overnatning: Tehus
I tilbringer hele dagen i Namche Bazaar for at akklimatisere jer til den begyndende tynde luft. Dagen bliver dog ikke kun brugt til at slappe af og I går en lille tur til det lokale museum, hvor man fejrer Sherpa-folkets traditionelle skikke. Fra museet kan I skimte Mt. Everest i horisonten. I kan også vælge at gå op til den gamle Syangboche lufthavn tæt ved Everest View Hotel. Herfra vil I opleve en utrolig flot udsigt over Himalayabjergene og fantastiske solopgange og solnedgange over Khumbu-tinderne.
Dagens trek: Meget lidt
Overnatning: Tehus
I fortsætter turen langs den brusende flod Dudh Kosi og nyder de storslåede udsigter over bjergene. Efterhånden som I nærmer jer Tengboche, vil I se det lokale kloster. Inde i klosteret finder I en række utroligt flot udsmykkede vægge, en seks meter høj statue af Buddha samt Lamaernes musikinstrumenter og kutter. Afhængig af hvordan dagens trek er gået, vil I om morgenen eller om aftenen overvære en bedeceremoni.
Dagens trek: 5 timer
Overnatning: Tehus
Fra Thyangboche går det ned ad bakke til Debuche og på vejen går I over en spændende hængebro ved Imja Khola, hvorefter det går op ad bakke til Pangboche mellem tusindvis af mani-sten (sten, hvorpå der er skrevet buddhistiske bønner). Turen op ad bakke fortsætter til den hyggelige og traditionelle lille Sherpa-landsby Dingboche. Herfra kan I nyde de flotte udsigter over Lhotse, Island Peak og Ama Dablam. Der bruges god tid på turen til Dingboche, så I undgår at blive påvirket af højden.
Dagens trek: 4.30 timer
Overnatning: Tehus
I dag skal I nyde endnu en akklimatiseringsdag. I løbet af dagen går I til Chhukung-dalen via Imja Khola-dalen for at opleve den storslåede udsigt over de omkringliggende bjerge – specielt fra Lhotses sydside. Derefter vender I tilbage til Dingboche.
Dagens trek: 5 timer
Overnatning: Tehus
I dag fortsætter I ruten langs Khumbu Gletsjeren. Undervejs vil I passere en mindesten til ære for de klatrere, som er døde på de omkringliggende tinder. I fortsætter turen opad og ender i 4910 meters højde i Lobuche, som i virkeligheden blot er et par hytter for foden af den massive Lobuche-tinde. I løbet af trekket kan der forekomme vejrtrækningsproblemer på grund af højden.
Dagens trek: 4.30 timer
Overnatning: Tehus
I dag skal I ikke gå så langt og ikke klatre så meget. Dagens trek er dog stadig hårdt på grund af højden. På trekket kan I nyde Mt. Nuptse, Lobuche Peak og andre bjerge. Turen går langs åbne stier, hvor I vil støde på små gletsjere og til sidst nå Gorak Shep. Efter I har spist, kan I nyde en halv dags afslapning.
Dagens trek: 3.30 timer
Overnatning: Tehus
Et langt og udfordrende trek venter jer i dag langs Khumbu-gletsjeren og op til Everest Base Camp i 5400 meters højde. Det er det tætteste man kan komme på Mount Everest uden at have klatreudstyr med. Der vil med stor sandsynlighed være et klatrehold i campen, som forbereder en tur til toppen. Udsigten over Khumbu Icefall fra Base Campen er fantastisk! I vender tilbage til Gorak Shep, hvor I overnatter.
Dagens trek: 6 timer
Overnatning: Tehus
Det meste af morgenen bruges på at bestige Kala Patar, som er en lille tinde – i forhold til Himalaya-standarder – i 5550 meters højde. Turen ned er udfordrende, men I vil på vejen opleve et fantastisk bjergpanorama bestående af: Mt. Everest – planetens højeste punkt på 8848 meter , Nuptse, Pumori, Chagatse, Lhotse og utallige andre tinder. Det går hurtigt nedad til den lille landsby Gorak Shep og derfra ned til Periche.
Dagens trek: 7 timer
Overnatning: Tehus
Fra Periche tager I en anden rute ned til Orsho og derefter til landsbyen Pangboche. Her finder I regionens ældste kloster, som huser – siges det – skalp og knogler fra en Yeti eller afskyelig snemand. I forlader bjergene og drager til Tengboche.
Dagens trek: 4 timer
Overnatning: Tehus
I forlader Tengboche og går tilbage til byen Namche Bazaar (3441m). Fra Namche Bazaar går I tilbage til Manju.
Dagens trek: 6 timer
Overnatning: Tehus
Så går turen tilbage til Lukla, hvor det hele startede. Det vil føles som evigheder, siden I var her. I får tid til at reflektere over det storslåede Everest Base Camp trek, I lige er vendt hjem fra og den store bedrift, det har været. I får også tid til at udforske byen nærmere.
Dagens trek: 4 timer
Overnatning: Tehus
I løbet af den 30 minutters flyvetur tilbage til Kathmandu kan I nyde de sidste glimt af de bjerge, I lige har besøgt. Når I ankommer til Kathmandu, bliver I kørt til det samme hotel, som I boede på, da I ankom. Resten af dagen kan I bruge til at slappe af og se jer omkring.
Overnatning: Hotel i Kathmandu
Bhaktapur – også kendt som bhadgaon – var engang hovedstaden i Nepal. I dag står den tilbage som et sandt skattekammer af gamle skatte, kunst og arkitektur. En gammel legende siger, at byen blev grundlagt i år 899 af kongen Anand Deb, som tilhørte Lichhabi-dynastiet. Byen er udformet som en “Khat-Kon” (Davidsstjerne). Bhaktapur betyder “De Hengivnes By” og byen er kendt for keramik og vævning. Byen byder også på Nepals bedste yoghurt og utallige små fabrikker laver masker og trækunst.
Efter at have besøgt den utrolige by Bhaktapur bliver I kørt tilbage til Kathmandu, hvor I kan slappe af og nyde dagen.
Overnatning: Hotel i Kathmandu
Så blev det tid til at rejse hjem til Danmark. I køres til lufthavnen, hvor I hopper på flyveren hjem. Det er naturligvis også muligt at forlænge opholdet eller rejse videre fra Kathmandu.
Dette er en individuel rejse. Det vil sige, at vi ikke sætter jer sammen med andre med mindre, I specifikt ønsker dette.
Bemærk: Hvis du går ind på bookingformularen, udfylder den og og trykker videre til side 2, så kan du gemme dit tilbud, hvorefter det bliver send til dig som pdf. På den måde kan du fx sende det til dine medrejsende, så de også kan se prisen og hvad der er inkluderet. Når du har gemt et tilbud, kan du sidenhen genoptage bestillingen og du behøver ikke indtaste alle oplysninger igen.
Flyrejsen fra Danmark til Kathmandu er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.
Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse
Det foregår sådan her:
Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.
Lufthavnstransfer
Transfer fra/til lufthavnen i Kathmandu er inkluderet i prisen og du bliver hentet uanset, hvornår på døgnet du ankommer.
I Kathmandu overnatter I på Hotel Kathmandu Garden Home som er et centralt beliggende turistklassehotel, hvor morgenmaden er inkluderet. På selve trekkingturen overnatter I på tehuse - som de også kaldes i Nepal. Tehusene er små "hoteller" som er ejet og drevet af lokale familier. Kvaliteten varierer og guiden bestræber sig på at bestille plads på de bedste, men I skal være forberedt på at det er forholdvis primitive forhold. Når det er sagt, så er tehuse i Everest området af god standard, sammenlignet med andre steder I Nepal. I overnatter typisk i dobbeltværelser. Der er som regel tæpper på sengene, men de er ikke tilstrækkelige når I kommer i højden og I skal have soveposer med på trekket.
På trekket får du morgenmad, frokost og aftensmad med dertilhørende te og kaffe. Derudover får du varme drikke tre gange om dagen. Det er kotyme, at man spiser på det tehus, hvor I overnatter. Frokosten spises undervejs på trekket, når det passer ind. Det er god solid mad der serveres på tehusene og menukortene er stort set de samme på alle tehusene. Man kan købe frisk vand på flaske på alle tehusene, samt varm te, kaffe, cacao, øl og sodavand.
Bemærk: Måltider på trekket kan fravælges på bookingformularen, hvormed rejsen bliver 4.990kr billigere pr. person. Hvis I selv køber mad på trekket, kan I forvente at bruge ca. 130-200kr pr. person pr. dag.
Trekkingturen ledes af en lokal engelsktalende sherpaguide, som har stor erfaring med trekking i Nepal. Til at hjælpe rejsens deltagere er der typisk 2-3 ekstra sherpaguider, som vandrer sammen med deltagerne (afhængig af hvor mange I er). I har bærere eller yakokser med til transport af bagagen. én bærer/porter, bærer normalt bagagen for to deltagere og når du har afleveret udstyrstasken om morgenen, er der ikke mulighed for at komme til den, før I kommer frem til overnatningsstedet. Bærere og yakokserne bliver hyret lokalt i området af vores lokale samarbejdspartner, som vi har arbejdet sammen med i mange år. Vores samarbejdspartner sørger også for, at bærere er ordentligt forsikret, får en løn som ligger over gennemsnittet og i det hele taget har rimelige arbejdsvilkår.
En typisk trekkingdag i Nepal kan se således ud:
Visum til Nepal
Visum er nødvendigt for indrejse i Nepal. Visum til Nepal kan arrangeres hjemmefra på den nepalesiske ambassade i København, hvor det tager cirka 15-20 minutter ved personligt fremmøde på ambassaden hverdage mellem kl. 10 og 12.
Det er også muligt at få visum til Nepal ved ankomst til Kathmandu lufthavn. Husk at medbringe fire pasfoto til visum og trekkingpermit.
Vaccionationer
Når du bestiller en rejse hos Bering Travel får du 10% rabat på vacciner hos Danske Lægers Vaccinationsservice.
Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.
Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.
Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk
Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.
Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.
Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.
Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til [email protected]
Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.
Areal: 147.181 km2
Befolkningstal: ca. 26 mio.
Religiøse højtider/ festivaler
Nepal er primært et hinduistisk land, som også er stærkt præget af buddhisme. Derfor er der rigtig mange religiøse højtideligheder. Flere af de største højtideligheder ligger i trekkingsæsonerne og kan påvirke aktivitetsniveauet. Tag det afslappet, hvis tingene ikke lige går efter planen, det løser sig altid. Diwali er en stor hinduistisk lysfest, der også fejres af bl.a. buddhister. Festen skal symbolisere det godes sejr over det onde. Diwali fejrer også den hinduistiske gudinde Lakshmi, der står for velstand, rigdom og skønhed. Festdagene forskydes med månekalenderen fra år til år. I 2016 fejres Diwali den sidste uge i oktober.
Elektricitet
I kan oplade batterier på lodges og hoteller. Strømstyrken er 240 volt, men kan variere meget i bjergene. Det anbefales at medbringe en multiadaptor med flere muligheder.
Telefon og internet
Landekode +977
Husk at slå automatiske opdateringer, data roaming o.lign. fra på din telefon/tablet, så du ikke får en overraskende stor regning, når du kommer hjem. Der er efterhånden WiFi på mange af tehusene i Annapurna området. Der er netværksdækning mange steder undervejs på trekkingturen, men det er dyrt at ringe hjem, så mange vælge at holde kontakten med familien via SMS, der vil dog være strækninger hvor der ikke kan opnåes forbindelse.
Sprog
Nepals officielle sprog er nepali, men derudover tales der en lang række af dialekter. Vores lokale guider taler udmærket engelsk, dog som regel med accent. På hoteller, tehuse og i forretninger tales der også udmærket engelsk. Det er ikke altid bærerne på trekkingturen taler særlig godt engelsk (og yakokser gør slet ikke!)
Påklædning
Generelt er påklædningen i Nepal meget afslappet, selv på de bedre hoteller, men det er vigtigt at klæde sig med respekt for religion og lokale skikke. Klæd jer derfor anstændigt og tænk over, hvornår I går i shorts, hvis I skal ind og besøge templer og klostre. Det er god skik at have dækket skuldre og knæ.
Tidsforskel
Nepal er 4 timer og 45 minutter foran Danmark og 3 timer og 45 minutter når vi har sommertid.
Fotografering
Der er utrolig mange motiver i Nepal, så sørg for at have god plads på hukommelseskort. Vis respekt for folk og spørg om lov inden I fotograferer mennesker.
Valuta og prisniveau
Den lokale valuta hedder rupee (NPR). I Kathmandu er der mange hæveautomater, hvor I kan hæve penge, samt vekselboder, hvor der kan veksles kontante dollars og euro. Vi anbefaler at I hæver/veksler et passende beløb til trekkingturen før I forlader Kathmandu. På de fleste tehuse tager de ikke mod anden valuta end rupee. Check www.valutakurser.dk for aktuelle kurser.
Drikkepenge
Der er tradition for at give drikkepenge i Nepal. På restauranter rundes der op med cirka 10% af regningen. Der er også tradition for at give drikkepenge til guider og bærere og I skal regne med cirka 60 US dollars i drikkepenge. Turlederen samler drikkepengene sammen i en kuvert for hele gruppen og fordeler drikkepengene mellem vores nepalesiske team.
Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort.
Se vores Pakkeliste til Everest Base Camp Trek
Vi samarbejder med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. I modtager en rabatkode ved køb af rejse.
Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.
De bedste sæsoner for trekking i Everest området er forår og efteråret. Marts, april, maj og oktober, november er fantastiske tidspunkter at tage på trekking. Det er som regel klart vejr og flot solskin om morgenen og formiddag. I løbet af eftermiddagen dannes der ofte skyer fra afdampningen af sneen i bjergene, og så klarer det tit op igen om aftenen. Januar og februar er meget kolde i højden. Sommeren fra Juni - september er præget af monsunregn. I Kathmandu er temperaturen cirka 25 - 30 grader. I bjergene varierer temperaturen afhængig af højden. I lavlandet kan det være op til 30 grader i dagtimerne. I Gorak Shep kan der sagtens være 15 grader midt på dagen, men når solen går, ned falder temperaturen drastisk til minus 10-15 frostgrader.
Klimadata fra yr.no.
Vi er medlem af Rejsegarantifonden. Reg.nr. 2529
Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16 og fra 19 - 21
Tlf. +45 71 99 65 50
Eller skriv til os på:
Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.
Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips
Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.
Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]