BERINGS STORE 
NEPAL-EVENTYR

Se mere herunder

DKK 13.590,00

Nepal - Berings store Nepaleventyr, 14 dage

- Et eventyr for hele familien -

Nepal er Himalayas bjerge, Kathmandu, tibetansk buddhisme, hyggelige tehuse, brusende floder, stærke traditioner, hinduisme, vilde jungledyr og små landsbyer, hvor tiden tilsyneladende har stået stille i århundreder. Denne aktive eventyrrejse byder på lidt af det hele. Et kort trek ved Annapurna bringer jer i nærkontakt med livet i bjergene og en raftingtur på Trisuli floden bringer jer til Chitwan National Park, hvor I i kano og i jeeps, skal opleve junglen og dyrene i Nepals frodige lavland. Fra Pokhara kan I nyde en enestående udsigt til nogle af verdens højeste bjerge, inden turen ender, hvor den begyndte, i hovedstaden Kathmandu, der med sine mange templer, paladser og helligdomme minder om ét stort frilandsmuseum. Det er oplagt at tage børnene med på denne tur.

Højdepunkter på rejsen

  • Besøg templer og hellige mænd Kathmandu
  • Køretur langs Trisuli floden til Pokhara
  • Udsigt til Fiskehalebjerget
  • Tag på trekking ved Annapurna
  • Junglesafari i Chitwan National Park
  • River rafting på Trisuli-floden
  • Udsigt til 8 af verdens 10 højeste bjerge

Fri afbestilling

Læs gode råd til vandreferien

Værd at vide om rejsen

Billedgalleri fra Kathmandu

Her er en forsmag på oplevelserne i Kathmandu

Se flere billeder »

Billedgalleri fra Chitwan, Rafting og Pokhara

Her er en forsmag på oplevelserne i Chitwan, fra Rafting og i Pokhara

Se flere billeder »

Billedgalleri fra trekket

Her ser du billeder fra trekket.

Se flere billeder »

Vores lokale team

Mød vores lokale alpine team i Nepal lige her
Denne gruppe af herlige mennesker er en exceptionel sammensætning af dedikerede og erfarne personligheder.
Vores trekking-guider: Baburam Rijal, Deepak Nepal, Purna Poudel, Bhim Gurung, Shiva Timalsina, Raj Kumar Bhatta, og Sharan Pokhrel, har alle en dybdegående viden, og stor alpin erfaring fra Nepals trekkingområder.
Vores klatre/bestigningsguider: Mingur Sherpa og Geli Sherpa, har tjent som inspirerende og hårdtarbejdende guides i mange år. Deres store erfaringsgrundlag er et solidt fundament for mange gæsters succesfulde oplevelser på nepalesiske bjergtoppe.

Alle guider er uddannede bjergguider fra Universitet i Kathmandu.
Disse erfarne guider deler fælles evner, i form af god kommunikation, omfattende kendskab til trekkingområderne og evnen til at tackle udfordringer med ro, dygtighed og erfaring.

Teamet inkluderer også erfarne tour guides som Badri Nepal, Jayaram Ghimire og Kapil Banjara der beriger gæsternes oplevelser med vigtig historiske og kulturelle inputs fra Kathmandu.  
Vores kokke og assistenter, herunder Bhes Bahadur Gurung, Bhabanath Kharel, og Lakpa Sherpa, samarbejder om at levere kulinariske oplevelser, der gør trekking og teltoplevelserne mindeværdige.
Desuden er der altid assisterende guider der er i gang med at opbygge deres erfaringskatalog, disse kommer med på ture hvor det er relevant, eller ved ture hvor træningen vil være særlig gavnlig for dem.

Sammen udgør dette lokale team i Nepal en stærk kombination af erfarne og dedikerede fagfolk, alle med omfattende livserfaring i det alpine miljø. De er altid på jagt efter nye stærke guideprofiler, så der er muligt I vil møde andre end de nævnte, men fælles for alle er at deres mål er at skabe uforglemmelige oplevelser og bidrage til vores gæsters tryghed og succes i Himalaya.

Bemærk: Vi har sikret at alt lokalt personale får en løn der ligger over gennemsnittet, samt at alle medarbejdere på en tur er fuldt forsikrede. 

Se flere billeder »

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst til Kathmandu

Ved ankomsten til Kathmandu modtages I i lufthavnen og kørers direkte til hotellet. Når I har klaret check-in formaliteterne og taget et kort hvil, tager en guide jer med til markedet i Thamel - det summende turistcentrum, hvor I kan spise aftensmad, veksle penge, supplere op med udstyr, samt evt. ting fra supermarkedet. I besøger guidernes kontor i Thamel for at fuldføre de resterende formaliteter for trekkingtilladelser og I bliver introduceret til jeres lokale rejserguide. - Skulle I ankomme sent med fly, bliver turen til kontoret rykket til dag 2. 

Hotel (eksempel): Kathmandu Garden Hotel***

Dag 2 Sightseeing i Kathmandu

Eftermorgenmaden er der byrundtur i Kathmandu og tur til Swayambhunath (abe-templet), den ældste og mest gådefulde af Kathmandu-dalens helligdomme. Stupaens hvide, ophøjede kuppel og gyldne spir kan ses på lang afstand fra alle retninger. Området omkring stupaen er fyldt med templer, malede gudebilleder, tibetanske bedemøller, tantriske stauer og mange andre religiøse genstande. Desuden tager I forbi Pashupatinath og Boudanath. Pashupatinath templet, der er Nepals største hindutempel, er dedikeret til guden Shiva. Templet er opført på UNESCO’s liste over verdenskulturarv og tiltrækker milllioner af pilgrimme fra hele verden. Her møder I også de farvestrålende Saddhuer som er hellige mænd der har dedikeret deres liv til hinduismen. Boudhanath Stupa ligger i det yderste østlige Kathmandu og er det helligste tibetanske buddhisttempel udenfor Tibet og den største stupa i Nepal. 

Byrundturen tager ca. 6 timer.

Hotel (eksempel): Kathmandu Garden Hotel*** (M)

Dag 3 Transfer til Pokhara og trek til Australian Camp

Guiden henter jer på hotellet og sammen kører I til lufthavnen for at flyve den korte tur til Pokhara (ca. 25 min). Ved ankomsten til Pokhara kører I til Kande (ca 1 time). Herfra starter turens første vandring, der med bjergtagende udsigter til Annapurnakæden og Fishtail mountain. Vandringen leder jer stille og roligt af små stier tager jer op til Australian camp hvor I overnatter. Fra campområdet kan I nyde solnedgangen over Annapurna 2,3,4 samt Annapurna syd - alle er det +7000m toppe. Ligeledes er der udsigt til machhapuchhre (Fishtail. Mt) der med sin særlige profil, og 6.998m er særligt imponerende. 

Vandring: ca. 3 timer (+1.950m)

Overnatning: Australian camp - Tehus (M,F,A)

Dag 4 Trek til Landrung

Vågn op med en dampende kop te og en fantastisk udsigt over Annapurna og Fishtail (hvis vejret ellers tillader det).
Dagens trekking starter tager jer langs højderyggen til Deurali. Der vil være lejlighedsvise strækninger gennem skov og små bjerglandsbyer, herunder  Tolka: en smuk magar og Gurungpræget landsby. I fortsætter ad ad stien med fantastisk udsigt over Annapurna Syd. Herfra går stien ned gennem sporadiske skovebevoksninger, terasselandskaber og små landsbyer til Landrung.

Vandring: ca. 4 timer +1.500m

Overnatning: Tehus (M,F,A)

 

Dag 5 Trek fra Landrung til Ghandrung

Efter Landrung går det stejlt ned til Modi Khola floden, som I krydser ad en gyngende hængebro. På den anden side af floden går det igen stejlt opad til Ghandrung. Her er mange tehuse, et Gurung museum og traditionelle huse bygget af stenplader. Fra Ghandrung er der udsigt til Annapurna Syd, 7.229m, Hiunchuli, 6.441m, Annapurna III, 7.755m, Tarke Kang, 7.193m og Fiskehalebjerget (Machapucchare) 6.993m. Besøg på ACAP. Annapurna Conversation Area Project er Nepals største fredede område med en rig biodiversitet. Området tæller 1226 blomstrende plantearter, 102 pattedyrsarter, 474 fuglearter, 39 krybdyrarter og 22 forskellige slags amfibier.

Vandring: ca. 3-4 timer +1.960m

Overnatning: Tehus (M,F,A)

Dag 6 Trek fra Ghandrung til Syauli Bazar og transfer til Pokhara

Efter morgenmad tager I de sidste timers vandring, ad stier gennem små landsbyer og terassemarker ned til Syauli Bazar, hvor I spiser frokost, inden I bliver kørt retur til Pokhara. Her vil der være tid til lidt afslapning, efter nogle gode vandreoplevelser.

Vandring ca. 3 timer (mest nedadgående terræn)

Overnatning: 3-stjernet hotel i Pokhara (M,F)

Dag 7 Sightseeing i Pokhara

Pokhara er Nepals næststørste by og ligger mageløst for foden af Annapurnabjergene.
I dag skal I på sightseeing i området. I besøger Gupteshwor-grotten og Devi's Fall (Patalo Chango). Grotten og vandfaldet ligger smukt overfor hinanden. Herefter tager I på museet International Mountain Museum, der flot fortæller de både imponerende og grusomme historier om bestigningerne i Himalaya, herunder Mount Everest. Efter museumsbesøget er det tid til en seljtur på  Phewa søen. den fem kvadratkilometer store sø i Pokhara, der ligger med en storslået udsigt til bjergene der smukt reflekteres på søens overflade. Herefter går turen til hotellet, hvor resten af dagen står til fri disposition. I Pokhara er der masser af restauranter og forretninger ved Lakeside, så aftenen kan sagtens blive underholdende.

Sightseeing: ca 5 timer.

Overnatning: 3-stjernet hotel i Pokhara (M)

Dag 8 Transfer til Chitwan National Park

Efter morgenmaden bliver I kørt til Chitwan Nationalpark hvor I vil blive budt velkommen med drings og introduktion til parken og jeres værelser. 
Efter at have nydt frokosten, er der kulturudflugt til en Tharu-landsby, hvor I på turistvenlig manér vil blive introduceret til det daglige liv og gøremål for Tharu-folket. Aftensmaden serveres tilbage på resortet. 

Overnatning: Standard resort i Chitwan (M, F, A)

 

Dag 9 Chitwan Safari

Dagen starter med tidlig morgenvækning og morgenmad, hvorefter I sejler af sted på floden i kano. Det er en fin oplevelse at glide ned langs floden og kigge på krokodillerne som ligger og soler sig i morgengryet. Efter kanoturen besøger I det lokale elefantopdrætningscenter, hvor I får viden om elefanternes liv i parken. I tager tilbage til resortet for at spise en god frokost, hvorefter der er safaritur i jeep. Turen går ind i junglen, hvor der er gode muligheder for at møde pansernæsehorn, hjorte og vilde elefanter. Hvis I er meget heldige, møder I også den bengalske tiger. Aftensmaden serveres på resortet, efter endnu en dag fuld af oplevelser. 

Overnatning: Standard resort i Chitwan (M, F, A)

 

Dag 10 Fugletur og rafting på Trisuli

Tidligt om morgenen vågner I op og drikker en hurtig kop te eller kaffe, inden I tager på en kort fugle-opservations tur. Herefter er der morgenmad på resortet. 
Så går turen i bil til Charaudi ved bredden af floden Trisuli. Det er herfra I skal riverrafte. Jeres raftingguide møder jer efter frokost, hvor der også vil blive givet en lektion om sikkerhed på floden og vigtige padle-teknikker.  Når lektionen er gennemgået og alle spørgsmål er besvaret starter flodoplevelserne iført redningsveste og hjelme. Turen ad floden stopper ved Fishing Village, hvor I overnatter på et resort.


Fugletur: ca. 1 time
Transfer til Riverrafting: ca 2,5 timer
Raftingtur ca. 3 timer

Overnatning på lokalt resort. (M, F, A)

Dag 11 Rafting på Trisuli og transfer til Kathmandu

Dagen starter med en tidlig morgen, og gennemgang af dagens rafting med dertilhørende padle-teknikker. Floden tager jer gennem en skovkløft med imponernede geo-landskab. Den strømmende Marsyangdi-flod bruser sammen med Trisulifloden ved landsbyen Mugling, hvilket kraftigt øger vandmængden i floden. Efter en sændende og adrenalin-givende tur på floden er der tid til afslapning i bilen mens I kørers retur til Kathmandu. 

Rafting tur ca. 3 timer
Transfer til Kathmandu ca. 4 timer

 
Hotel (eksempel): Kathmandu Garden Hotel*** (M,F)

Dag 12 Kathmandu - guidet vandring i byen

Kathmandu er et mystisk og vidunderligt sted. Denne historiske by er hovedsageligt beboet af Newars, der med deres historie og traditioner har gjort byen til det den er i dag. Denne folkegruppe følger de ældgamle traditioner og er opdelt i både hinduistiske og buddhistiske trosretninger, og de har i høj grad bidraget til den nepalesiske kultur, kunst, handel og køkken.  

På denne halvdagsvandretur i Kathmandu vil I udforske Ason/Asan Bazzar, Indra Chowk, forskellige smalle butiksgader og besøge Chaityas, gårdspladser og guiden kender både turistatraktionerne, og de lokale hemmelige perler. Turen afsluttes med et besøg på Durbar Square 

Kathmandu Durbar Square, der er på UNESCO's verdensarvsliste og også kendt som Basantapur Durbar-området, var engang Nepals magtcentrum, hvorfra Malla-kongerne og Shah-kongerne regerede mellem henholdsvis det 14. og 18. århundrede og det 18. og 20. århundrede. Forskellige templer, butikker, gårdhaver og løbende festivaler og festligheder gør dette torv levende hele året rundt. Det berømte Kumari-tempel og den levende gudinde Kumari er torvets store attraktion.

Guidet vandretur ca. 4 timer.

Overnatning: Kathmandu Garden Hotel*** (M)

Dag 13 Kathmandu - fridag

Denne dag er til fri disposition i Kathmandu. Vi kan varmt anbefale at tage ud og besøge Kathmandu dalens to gamle kongebyer, Patan og Bhaktapur. Begge steder er der en skøn atmosfære og det er meget hyggeligt at spadsere rundt i de smalle gader og besøge de fine gamle templer. Alternativt kan der købes souviniers og gaver med hjem fra Thamel eller byens små markeder. 

Overnatning: Kathmandu Garden Hotel*** (M)

Dag 14 Hjemrejse

Efter morgenmad tjekker I ud fra hotellet. Hvis I har afrejse om aftenen, har I dagen til at gøre de sidste indkøb, inden I bliver kørt til lufthavnen for hjemrejse.

Prisen inkluderer

  • 5 nætters ophold på 3-stjernet hotel i Kathmandu
  • 2 nætters ophold 3-stjernet hotel i Pokhara
  • 3 dages/2 nætters ophold på resort i Chitwan, inkl. alle måltider, safariture og øvrige aktiviteter
  • 4 dages trekkingarrangement i Himalaya med overnatning i tehuse
  • Alle måletider undtaget Kathmandu og Pokhara hvor kun morgenmad er inkluderet
  • Alle måltider på trekket (inkl. varme drikke 3 gange dagligt)
  • Flyrejse fra Kathmandu til Pokhara
  • 2 dages Raftingtur ifølge program, inkl. udstyr og måltider
  • 2 sightseeing ture i Kathmandu ifølge program
  • Trekkingguide og bærere til transport af bagagen
  • 1 sightseeing tour i Pokhara
  • Infomøde med vores folk og lokale guider ved ankomst til Kathmandu
  • Transport fra/til lufthavnen (altid privat transport)
  • Landtransport (altid privat transport)
  • Alle tempel-billetter på sightseeingtur i Kathmandu
  • Alle trekkingpermits (husk at medbringe pasfotos)
  • Sherpaguide, bærere og evt. lastdyr til transport af bagagen på trekket (du skal ikke bære bagagen selv)
  • Mad og drikke, hytter, løn over gennemsnittet, forsikring, medicinsk udstyr, flybilletter, landtransport til trekkingpersonalet
  • TIMS (Trekker's Information Management System)
  • Adgangstilladelse til Annapurnaområdet
  • Gratis lån af paksæk (ca. 75 liter stor paksæk, hvori du kan pakke dine ting til turen. Udleveres i Kathmandu)
  • Gratis lån af sovepose (udleveres i Kathmandu)
  • Gratis lån af dunjakke (udleveres i Kathmandu)
  • Alle skatter og afgifter
  • 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
  • 10% rabat på vaccinationer hos Danske Lægers Vaccinations Service
  • 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
  • Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
Ikke inkluderet
  • Flyrejse Danmark - Kathmandu t/r (kontakt os og få tilbud inkl. flyrejse)
  • Frokost og aftensmåltider i Kathmandu og Pokhara
  • Drikkevarer (alkohol, sodavand og andre kolde drikke)
  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge (forvent ca. 60-100 USD pr. person)
  • Administrationsgebyr kr. 145,-
  • Visum til Nepal (vi anbefaler, at søge hjemmefra, men det kan også klares i lufthavnen ved ankomst)
DKK 13.590,00

Praktisk info

Generelt om rejsen

Dette er en individuel rejse og det betyder, at I er alene på turen (med guide og porter) og at I ikke vil blive sat sammen med andre grupper - med mindre I specifikt ønsker dette.

Hvis I er et ulige antal rejsende, så vil det være nødvendigt at tilvælge enkeltværelse til én person.

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Vælg din ønskede startdato
  2. Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
  3. Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).

Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 2 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.

Sådan kommer du frem

Flyrejsen fra Danmark til Kathmandu er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 48 timer)
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Lufthavnstransfer
Transfer fra/til lufthavnen i Kathmandu er inkluderet i prisen og du bliver hentet uanset, hvornår på døgnet du ankommer.

Overnatninger

I Kathmandu og Pokhara bor I på gode, centralt beliggende turistklassehoteller. På trekkingturen overnatter I på tehuse, eller lodges, som de også kaldes i Nepal. Tehusene er små gæstehuse som er ejet og drevet af lokale familier. I overnatter i dobbeltværelser, men på enkelte tehuse kan der være flersengsværelser med 4 senge i hvert rum. Der er som regel tæpper på sengene, men det kan være hensigtsmæssigt at have sin egen sovepose med på trekket. Det er muligt at købe sig et bad, som typisk består af en spand varmt vand. Husk at spørge om vandet er opvarmet ved solvarme, så vi kan være med til at beskytte den sårbare skovvækst.  I Chitwan National Park bor I på Unique Wildlife Resort i dobbeltværelser med bad og toilet.

Mad og drikke

I Kathmandu og Pokhara er der morgenmad inkluderet på hotellerne, men I skal selv sørge for frokost og aftensmad. Der er rigtig mange gode og billige restauranter i både Kathmandu og Pokhara. I løbet af trekket er alle måltider inkluderet og spises morgenmaden og aftensmaden i den lodge, hvor I overnatter. Frokosten spises undervejs på trekket, når det passer ind på lokale tehuse. Maden er god, rigelig og velsmagende - også for børnene. Der er masser af muligheder for at købe frisk vand på flaske, samt varm te, kaffe, cacao, øl og sodavand.

En dag på stien

En typisk trekkingdag begynder med morgenvækning mellem kl. 06.30 - 07.00. Når I er kommet i tøjet og har fået morgenmad, pakker I bagagen begynder vandringen cirka kl. 08.00. Det er vigtigt at I går i jeres eget tempo og holder de pauser, I har brug for. cirka kl. 11.30 - 12.00 holder I en god lang frokostpause på en god times tid, inden I fortsætter ud på eftermiddagens vandring. I er fremme ved overnatningsstedet midt på eftermiddagen og når I har fået jeres værelse, er der god tid til at slappe af eller opleve landsbyen. Aftensmaden serveres mellem kl. 18.00 - 19.00.

Sværhedsgrad

Denne rejse har sværhedsgrad 2-3, hvilket betyder, at de fleste vandredage på turen er grad 2 og enkelte er grad 3

Grad 2
Lettere vandring ad rimelig gode stier. Dagsmarcherne vil være af 4-6 timers varighed i kuperet terræn. Alle i almindelig god fysisk form kan deltage. Bagagen bliver transporteret og du går kun med en lettere dagtursrygsæk. Kræver fodtøj der sidder godt om fødderne som trekkingsko eller vandrestøvler.

Grad 3
Vandring i bjergrigt terræn med længere op- og nedstigninger. Du vandrer 5-7 timer om dagen. Kræver almindelig god kondition og godt helbred, men ingen særlige tekniske forudsætninger eller tidligere erfaring. Kræver godt fodtøj som trekkingsko eller vandrestøvler.

Læs mere om vores sværhedsgrader

Værd at vide om Nepal

Areal:  147.181 km2
Befolkningstal: ca. 26 mio.

Religiøse højtider/ festivaler
Nepal er primært et hinduistisk land, som også er stærkt præget af buddhisme. Derfor er der rigtig mange religiøse højtideligheder. Flere af de største højtideligheder ligger i trekkingsæsonerne og kan påvirke aktivitetsniveauet. Tag det afslappet, hvis tingene ikke lige går efter planen, det løser sig altid. Diwali er en stor hinduistisk lysfest, der også fejres af bl.a. buddhister. Festen skal symbolisere det godes sejr over det onde. Diwali fejrer også den hinduistiske gudinde Lakshmi, der står for velstand, rigdom og skønhed. Festdagene forskydes med månekalenderen fra år til år. I 2016 fejres Diwali den sidste uge i oktober.

Elektricitet
I kan oplade batterier på lodges og hoteller. Strømstyrken er 240 volt, men kan variere meget i bjergene. Det anbefales at medbringe en multiadaptor med flere muligheder.

Telefon og internet
Landekode +977

Husk at slå automatiske opdateringer, data roaming o.lign. fra på din telefon/tablet, så du ikke får en overraskende stor regning, når du kommer hjem. Der er efterhånden WiFi på mange af tehusene i Annapurna området. Der er netværksdækning mange steder undervejs på trekkingturen, men det er dyrt at ringe hjem, så mange vælge at holde kontakten med familien via SMS, der vil dog være strækninger hvor der ikke kan opnåes forbindelse.

Sprog
Nepals officielle sprog er nepali, men derudover tales der en lang række af dialekter. Vores lokale guider taler udmærket engelsk, dog som regel med accent. På hoteller, tehuse og i forretninger tales der også udmærket engelsk. Det er ikke altid bærerne på trekkingturen taler særlig godt engelsk (og yakokser gør slet ikke!)

Påklædning
Generelt er påklædningen i Nepal meget afslappet, selv på de bedre hoteller, men det er vigtigt at klæde sig med respekt for religion og lokale skikke. Klæd jer derfor anstændigt og tænk over, hvornår I går i shorts, hvis I skal ind og besøge templer og klostre. Det er god skik at have dækket skuldre og knæ.

Tidsforskel
Nepal er 4 timer og 45 minutter foran Danmark og 3 timer og 45 minutter når vi har sommertid.

Fotografering
Der er utrolig mange motiver i Nepal, så sørg for at have god plads på hukommelseskort. Vis respekt for folk og spørg om lov inden I fotograferer mennesker.

Valuta og prisniveau
Den lokale valuta hedder rupee (NPR). I Kathmandu er der mange hæveautomater, hvor I kan hæve penge, samt vekselboder, hvor der kan veksles kontante dollars og euro. Vi anbefaler at I hæver/veksler et passende beløb til trekkingturen  før I forlader Kathmandu. På de fleste tehuse tager de ikke mod anden valuta end rupee. Check www.valutakurser.dk for aktuelle kurser.

Drikkepenge
Der er tradition for at give drikkepenge i Nepal. På restauranter rundes der op med cirka 10% af regningen. Guider og bærer får løn, men der er også tradition for at give drikkepenge ved veludført job. Du skal regne med cirka 100-150 US dollars i drikkepenge pr. rejsende, for en tur af 2-3 ugers varighed. På denne tur fordeler du beløbet mellem din trekkingguide, safariguide og raftingguide. Du fordeler beløbet i forhold til antal dage I har tilbragt sammen. Hovedguiderne, vil fordele til deres bagved arbejdende crew.

Visum og Vaccinationer

Visum til Nepal
Visum er nødvendigt for indrejse i Nepal. Visum til Nepal kan arrangeres hjemmefra på den nepalesiske ambassade i København, hvor det tager cirka 15-20 minutter ved personligt fremmøde på ambassaden hverdage mellem kl. 10 og 12.

Det er også muligt at få visum til Nepal ved ankomst til Kathmandu lufthavn. Husk at medbringe fire pasfoto til visum og trekkingpermit.

Vaccionationer
Når du bestiller en rejse hos Bering Travel får du 10% rabat på vacciner hos Danske Lægers Vaccinationsservice.

Udstyr

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk  - Du modtager en rabatkode ved køb af rejse.

Rejse- og afbestillingsforsikring

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til [email protected].

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Klima

Denne tur kan arrangeres fra oktober til midt maj. Juni-september er der monsun-regn i Nepal, hvorfor vejret er lidt tungt, og floderne for fyldte til rafting.
Resten af året er der som regel klart vejr og flot solskin om morgenen og formiddag. I løbet af eftermiddagen dannes der som regel skyer fra afdampningen af sneen i bjergene, og så klarer det tit op igen om aftenen. Om foråret og efteråret er temperaturen cirka 25 - 30 grader. Det er lidt køligere om vinteren, særligt på trekket.

Klima i Kathmandu

Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden og har alle relevante forsikringer. Læs mere om dette her.

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Send forespørgsel

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Kunderne siger

Se også disse rejser

16 dages trekkingtur med lokal engelsktalende guide til Annapurna Base Camp i Nepal. Vandr...
Sværhedsgrad: 4
Trekking i Nepal35 dages fri afbestillingVandreferie i bjerge - over 2000mohVandreferie - Sværhedsgrad 4
17 dages tehus trek rundt om Verdens 8. højeste bjerg Manaslu. Måske Nepals flotte...
Sværhedsgrad: 4-5
Trekking i Nepal35 dages fri afbestillingVandreferie i bjerge - over 2000mohVandreferie - Sværhedsgrad 4Vandreferie - Sværhedsgrad 5
Friluftsland
Rejsegarantifonden
Adventure Travel Trade
 
Gouda Rejseforsikring
;

Kontakt os

Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 09 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Tryghed på rejsen

Berings Tryghedspakke

Følg os

 

;

×Modtag vores Nyhedsbrev

Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]

Se åbningtider