Færøerne er den ultimative destination for naturelskere med hang til vandreture i smuk og uspoleret natur. Her kan man nyde freden og indånde den friske, rene luft. Turen kombinerer den smukke natur med historiske og kulturelle oplevelser.
Mange egne af Færøerne kan kun nås til fods ad de gamle vardestier, som førhen var eneste landforbindelse mellem bygderne, og vandreruterne følger disse stier over grønne græssletter med fårefolde og langs rå klippekyster.
Færøerne byder et rigt fugleliv med bl.a. søpapegøjen med det farverige næb og især fugleøen Mykines er et ”must” på enhver tur til Færøerne.
Vandreture af få timers varighed levner masser af tid til at gå på opdagelse i de hyggelige bygder.
Og hvis I en dag ikke vil vandre men hellere på køretur, er der masser af udflugtsmuligheder til de mange bygder.
Højdepunkter på turen
Ved ankomst afhentes lejebilen, og der checkes ind på første hotel, hvor de første to nætter tilbringes. Hvis I har lyst kan I allerede tage den første lille vandring ved ankomst.
Denne går til Gasadalur (Gåsedalen), som har været en af de mest isolerede bygder på Færøerne. Bygden er næsten utilgængelig, og der har indtil for få år siden ikke været nogen vej dertil. Siden 1983 har det været muligt at flyve dertil med helikopter, og alligevel tog postbuddet vandreturen over fjeldet tre gange om ugen indtil 2003, hvor der blev sprængt en tunnel gennem fjeldet.
Turen starter i Bøur og går stejlt langs fjeldkanten. Vær forsigtig og stop for at nyde udsigten over Sørvagsfjorden og de små øer i havet. Efter en stejl nedstigning, når man frem til Gasadalur. Pas på løse sten. I bygden findes ruiner fra middelalderen.
Turen tilbage til Bøur går enten samme vej over fjeldet eller gennem tunnelen.
Vandretid: ca. 2½ time
Distance: ca. 3,5km
Hotel (eksempel): Hotel Vágar
Med færgen går turen fra Sørvagur til Mykines, som er kendt for sit rige fugleliv og den fine vandretur ud til Mykines holmen. Vandreturen går op ad den græsklædte sti til højderyggen. En mindesten for forliste fiskere fra Mykines passeres, og stien går over fjeldkammen og stejlt ned til græssletterne, hvor lunder ne yngler. Her kan være glat efter regnvejr, men der er gelænder at holde fast i. Vel nede af skråningen krydses en bro og I er på Holmen, som er det eneste sted på Færøerne, hvor sulen yngler. Stien slutter ved fyrtårnet, som står på Færøernes vestligste punkt. Fortsætter man over havet mod vest, er næste stop Grønland.
Bemærk at der kun er færge til Mykines 1. maj - 31. august. Er din reservation udenfor denne periode, er rejsen billigere og sender vi dig alternative vandreforslag. Hvis du ønsker at fravælge turen til Mykines vil turen blive 1300kr billigere (er allerede trukket fra i prisen fra 31. august - 15. september).
Vandretid: ca. 3 timer
Distance: ca. 5km
Hotel (eksempel): Hotel Vágar
Dagen starter med en køretur gennem den undersøiske tunnel til øen Streymur. Fra Torshavn tager I færgen til den sydligste ø Suduroy. Færgeturen tager ca. 2 timer.
Vandreturen starter i Tvøroyri ved vejen, som kaldes Hvalurin. I følger en gammel sti over fjeldet til østsiden af Suduroy, hvorfra udsigten er uforlignelig. I havet ses øerne Store Dimon og Færøernes mindste og eneste ubeboede ø, Lille Dimon. Hvannhagi er et af de smukkeste steder på Suderoy.
Overnatning i Tvøroyri eller Vagur på Suderoy. (M)
Vandretid: ca. 4 timer
Distance: ca. 7km
Hotel (eksempel): BRIM B&B
Dagens vandring tager jer op over fjeldet mellem Øravik og Vagur. Stien følger ”Tingil Uppi Millum Stovur”, som i gamle dage var Suduroys tingsted, hvor bl.a. tvister blev afgjort. Landskabet her er særpræget med kløfter og bakker med spidse rygge. Den stenede sti fortsætter stejlt op til Mannaskard, hvorfra der er en rigtig fin udsigt. Bl.a. ses Borgarknappur, som er et fjeld, hvis top minder om en middelalderborg. Stien går mellem indsøerne, hvor der opdrættes ørreder og laks, langs Vatnaryggur. Her kan man se rigtigt mange fugle, og det siges at det skjulte og usynlige huldrefolk er særligt talrige netop her. Huldrefolkets farlighed tiltager i styrke, jo længere væk man kommer fra bygden, så pas på heroppe på fjeldet. På stiens venstre hånd ligger Ærgidalur, som i vikingetiden blev brugt som sæter (ærgi). Fra Vagsskard følger I varderne nedad mod Hvannadalur og fortsætter vest om lunden og langs et gammelt stengærde til Vagur. Med mindre du har lyst til også at gå turen tilbage til hotellet, kan du tage bussen og evt. gøre stop i Porkeri, som ofte betegnes som en af Færøernes smukkeste bygder.
Overnatning i Øravik eller Vagur på Suderoy (M)
Vandretid: ca. 4 timer
Distance: ca. 7km
Hotel (eksempel): BRIM B&B
Tag færgen tilbage til Torshavn og check ind på hotellet. Torshavn er en charmerende lille hovedstad med caféer, restauranter, butikker, og er desuden Færøernes kulturelle centrum med museer, gallerier, teater og musik. Brug dagen på at nyde byen og gå på opdagelse mellem de smukke fredede bygninger i den gamle bydel Tinganes. Besøg bl.a. fortet Skansin, hvorfra man førhen forsvarede byen mod fremmede sørøvere. Besøg de færøske designerbutikker Gudrun & Gudrun og Sirri, samt håndværkerbutikken Østrøm.
Vandretid: op til jer hvor længe og hvor langt I vil vandre rundt i byen.
Hotel (eksempel): 62°N Hotel
Tag den lille færge de 20 minutter over til øen Nolsoy, hvor alt ånder fred og idyl. Her kan du opleve en helt anderledes verden, end den du kender. Det er som om tiden har stået stille her, og du er taget tilbage i tiden. Fra Nolsoyarbygd går turen til området Korndalur med rester af huse fra gammel tid. Fortsæt langs sporet med bygdens gamle vandledning op til det gamle vandreservoir. Herfra følger I varderne til ”Uppi i Skipi” (Oppe i skibet), hvor folk før i tiden gemte sig for sørøvere. Næsten oppe på toppen kommer I til Hviliplassid (Hvilestedet), hvor man plejer at tage sig et hvil. Udsigten er helt fantastisk. Man kan i klart vejr se de nordlige øer og ind i Skalafjorden, lidt af Torshavn og Sandoy. Ude på Bordan går stien tværs over en gammel tørvehede. Der er små varder hele vejen ud til Nolsoyar Viti (Fyrtårnet). Hvis varderne er svære at se, kan man orientere sig efter to master, som rager op, hvor fyrmesterhuset står. De få huse og fyrtårnet er bygget af tilhuggede stenblokke, som er hentet i et stenbrud tæt ved.
Man kan tage en ekstra vandretur ud til Stallurin (knap 1 km), hvorfra græstørvene er blevet udskibet. Navnet Stallurin kommer af, at bådene kunne ligge side om side som heste, der står i stald. På vejen tilbage til bygden følges varderne varsomt. Efter vandringen tager I færgen tilbage til Torshavn.
Vandretid: ca. 5 timer
Distance: ca. 7km
Hotel (eksempel): 62°N Hotel
I dag går turen over fjeldet fra Torshavn til Færøernes vigtigste historiske sted, Kirkjubøur. Turen begynder, hvor vejene Landavegur og Velbastadvegur krydser hinanden. Et stykke oppe ad bakken skal I lige vende jer om og nyde den fine udsigt over Torshavn og Nolsoy. I passerer to små søer, hvor der ofte er mange rider, en tretået mågefugl. Følg varderne sydpå til en talerstol af sten. I 120 år har der været afholdt folkemøder her med tilhørerne siddende på de grønne skråninger mens de sang fædrelandssange digtet til lejligheden. Fortsæt sydpå, mens I har en storslået udsigt over øerne Sandoy, Hestur, Koltur og Vagar. Som I nærmer jer Kirkjubøur, kan I se holmen Kirkjubøholmur, som før naturens rasen var landfast med bygden. Kirkjubøur var gennem middelalderen Færøernes katolske bispesæde, og dermed landets åndelige og kulturelle centrum. Olavskirken, der blev opført i 1200-tallet, er landets ældste kirke der stadig er i brug. Ruinen af Magnuskatedralen med sine 1½ meter tykke mure er også et besøg værd, ligesom Konggården, der er blandt verdens ældste træhuse, som stadig er beboet.
I kan gå samme vej tilbage til Torshavn eller tage en taxa eller bussen, som dog kun kører på hverdage.
Vandretid: ca. 2 timer
Distance: ca. 7km
Hotel (eksempel): 62°N Hotel
Turen er ved at komme til dens ende, men inden I rejser hjem, kan I afhængigt af flytiderne måske lige nå en sidste vandretur ud til det store vandfald Bøsdalafossur, som ligger tæt på lufthavnen.
I krydser en gammel tørvehede med sammenfaldne tørvegemmer af sten. Trælanipa er et 142 meter højt klippefremspring, der rager lige lukt op af havet. I vikingetiden blev udslidte trælle kastet ud fra klippen; heraf navnet.
Turen går videre forbi Færøernes største sø, Sørvagsvatn, hvor det hedder sig, at en nøkke skulle have boet. En nøkke er et væsen, der bor i indsøer og siges at ligne en smuk hest, der lokker folk til sig, griber dem og tager dem med sig ned på søbunden. Nøkken mister al sin kraft, hvis den hører sit navn nævnt. Fra enden af søen er der en flot udsigt over det smukke vandfald Bøsdalafossur, som skyller ud over klippesiden og falder ca. 35 meter direkte ned i Atlanterhavet.
Med de sidste vandreoplevelser går turen retur til lufthavnen, hvor bilen afleveres, og hjemrejsen begynder. (M)
Vandretid: ca. 2 timer
Distance: ca. 5 km
På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for billeje, overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting.
Afrejsedatoer
Turen kan arrangeres fra 1. juni -19. september. Dog sejler færgen til Mykines kun fra 1. maj - 31. august og igennem september kommer de mørke aftner hurtigt tilbage. Selvom det ikke er muligt at tage til Mykines i september er der alternative vandreture på f.eks. Streymoy og masser af muligheder for køreture til fjerntliggende bygder.
Flyrejsen fra Danmark til Vagar er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.
Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse
Det foregår sådan her:
Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.
Ved ankomsten til lufthavnen på Færøerne, får I udleveret bilen og kan køre til rejsens første hotel.
Pakkeprisen er baseret på en uges leje af en bil er i kategori A (Opel Karl eller lignende) men kan opgraderes til en større bil efter ønske:
Kategori B (Opel Corsa eller lign.) Kr. 300,- for ugen.
Kategori C (Nissan Note eller lign.) Kr. 600,- for ugen.
Kategori D (Opel Astra eller lign.) Kr. 900,- for ugen.
Kategori O ( Station car: Peugeot 308 stationwagon eller lign.) Kr. 1300,- for ugen.
Kategori Q (Nissan Qashqai, 5+2) Kr. 3.900,- for ugen.
Kategori S (Bil med automagear eller 4x4) kr. 3.900,- for ugen.
Kategori T (Minibus) Kr. 8000,- for ugen.
Bilen afhentes ved ankomst og afleveres umiddelbart inden hjemrejse.
Prisen inkluderer fri kilometer, forsikringerne CDW (kasko) og TP (tyveriforsikring), lufthavnsafgift og moms.
Der er en selvrisiko på 7.000 kr. Man kan tegne en Super-CDW forsikring til 120 kr. pr. dag for at få selvrisikoen ned på 1000kr. Dette kan enten forudbestilles eller tegnes ved afhentning. Vær opmærksom på at din rejseforsikring måske dækker. Tjek dine betingelser.
Er man under 21 år, skal der tegnes en Super-CDW forsikring til 100 kr. pr. dag.
Det koster 100 kr. at køre igennem en undersøisk tunnel på Færøerne. Beløbet hæves på førerens kreditkort, som skal fremvises ved afhentning.
Noter i feltet for Bemærkninger, hvem der skal være chauffør på bilen og om I ønsker at opgradere bilen.
Ekstra fører koster 150 kr.
Færgen til Suduroy koster 225 kr. tur/retur for bil og chaffør og 90 kr. for ekstra personer. Reservation ikke nødvendig.
Færgen til Nolsoy koster 45 kr. tur/retur, bil medbringes ikke. Reservation ikke nødvendig.
I overnatter i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad på tre forskellige velbeliggende økonomiklasse hoteller i hhv. Sørvagur på øen Vagar, i Tvøroyri eller Vagur på Suderoy og i Torshavn på Streymoy.
Morgenmad er inkluderet på alle hoteller.
Frokostpakke kan købes på hotellerne. Husk at bestille senest dagen før.
På Suderoy bedes oplyst til hotellet hvorvidt man ønsker aftensmad.
I Torshavn er der ikke restaurant på hotellet men restauranter og caféer tæt på.
Dagsturene som er beskrevet I programmet er grad 2. Distancerne er kortere, men terrænet bakket. Da I er på egen hånd, bestemmer I selv, hvor langt I vil gå hver dag, og I kan vende om, når I har lyst.
Grad 2
Lettere vandring ad rimelig gode stier. Dagsmarcherne vil være af 4-6 timers varighed i kuperet terræn. Alle i almindelig god fysisk form kan deltage. Bagagen bliver transporteret og du går kun med en lettere dagtursrygsæk. Kræver fodtøj der sidder godt om fødderne som trekkingsko eller vandrestøvler.
Læs mere om vores sværhedsgrader
På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:
Ved booking
Umiddelbart efter booking af denne rejse, får I adgang til jeres "min rejse"-side, hvor I finder praktisk information om rejsen. Den praktiske information skal printes hjemmefra (eller medbringes elektronisk).
En måned inden afrejse
I modtager en hotelliste, voucher
Ved ankomst til Færøerne
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen.
Her kan du få overblik over hele ruten og elevationsprofil for alle dagene på turen baseret på turens GPX-filer. Bemærk, at ruterne opdateres indimellem, hvorfor der kan være små variationer i forhold det du ser her.
Farver
Blå ruter: Turen som normalt
Røde ruter: Variationer (som fx afkorter eller forlænger ruterne)
Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.
Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.
Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk
Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.
Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.
Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.
Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til [email protected]
Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.
Kvalitetsudstyr og god planlægning ligger til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk . Du modtager en rabatkode ved køb af rejse.
Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.
Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men om sommeren falder mindst nedbør og det er lunest. For at hjælpe til et gennemsnitligt billede af det færøske klima, ses DMI's data her:
Vi er medlem af Rejsegarantifonden. Reg.nr. 2529
Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16 og fra 19 - 21
Tlf. +45 71 99 65 50
Eller skriv til os på:
Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.
Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips
Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.
Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]