DKK 5.990,00

Egypten - Eventyr på Nilen og i Hurghada

- En aktiv rundrejse i Egypten -

Bemærk: Når du booker denne rejse, får du 5% rabat på flyrejsen gennem Atlantis Rejser (læs mere herunder)

Man kan ikke tage til Egypten uden at blive overvældet af landets imponerende historie og på denne rejse, er det præcis det, som er på programmet. I starter med at ”lande” i Egypten, hvor I får slappet af og oplevet to helt fantastiske dyk i Det Røde Hav (dykkercertifikat er ikke nødvendigt). I bliver kørt med privat transfer til Aswan, hvor et eventyr af de helt store tager sin begyndelse. Fra Aswan sejler I langs Nilen og besøger steder som Kom Ombo, Edfu, Collosi of Memnon og Kongernes Dal. Nilkrydstogtet afsluttes i Luxor med besøg i Karnak-templet inden I bliver kørt tilbage til Hurghada. På turens sidste dag tager I på Quad-bike safari (kan ændres til dykning) og nyder livet i solens eget land.

Højdepunkter på rejsen

  • Fantastiske dyk i Det Røde Hav
  • Spændende historiske seværdigheder
  • Den smukke natur omkring Nilen
  • Quad-bike safari med frokost og kamelture
PAID Logo

PADI DYKKERCENTER

På denne rejse dykker I med et certificeret PADI Dykkercenter.

Overblik
Afrejse i månederne:
aug
sep
okt
nov
dec
jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
Vær med på facebook

Bliv medlem af den særlige "Bering Dykning"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.

Link til gruppen

Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.

Kunderne siger

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst til Egypten

I ankommer til Egypten, hvor I bliver mødt i lufthavnen og bliver kørt til jeres 5-stjernede hotel. Resten af dagen har I på egen hånd.

Dag 2 Hurghada - To fantastiske dyk

I dag bliver I hentet på hotellet kl.  8:30 (det præcise tidspunkt får I besked om ved ankomsten) og bliver kørt til marinaen hvorfra båden stævner ud. I løbet af dagen har I to dyk ved nogle af de bedste dykkerspots i området. Båden vender retur til Hurghada omkring kl. 17, hvorefter I bliver kørt tilbage til jeres hotel.

Dag 3 Tur til Aswan og start på Nilkrydstogt

Efter morgenmaden bliver I hentet på hotellet og køres til Aswan, hvorfra jeres Nilkrydstogt starter. Køreturen tager cirka seks timer. Efter ankomst til Aswan bliver I kørt til Aswandæmningen og ”Den ufærdige obelisk”. Den store dæmning er imponerende og det er virkelig forbløffende at den er skabt uden brug af nutidens teknologi. Obeliskens historie er også ret charmerende. Den skulle have været 42 meter høj, men den blev aldrig lavet færdig på grund af en enkelt revne.

Efter frokost ombord på krydstogtsbåden bliver I kørt til det imponerende Philae-tempel. Det specielle ved monumentet er, at templet faktisk er demonteret og flyttet i forbindelse med bygningen af dæmningen og den ø, som templet oprindeligt stod på er nu helt dækket af vand. Hvis I har lyst til at blive ved templet til om aftenen, kan I se lysshowet.

Dag 4 Kom Ombo og Edfu

Efter morgenmaden står I af skibet og besøger Kom Ombo. Her kan I se det berømte tempel som er dedikeret til Sobek og Haroeris. Dernæst går turen tilbage til båden og kan spise frokost ombord. Senere på eftermiddagen ankommer I til Eduf-templet, som er en af Egyptens bedst bevarede bygninger. Den er lavet for at hylde guden Horus og har stadig mange af de originale farver og udsmykninger.

Dag 5 Luxor

Efter morgenmad tilbringer i morgenen med at besøge den vestlige bred i Luxor. Første stop bliver Colossi of Memnon, som er ærer Farao Amenhotep III og er bygget cirka 1350 f.Kr. Efter statuerne går turen til Kongernes Dal, hvor I skal besøge tre grave. Når I begiver jer derned vil I bliver overrasket over, hvor tydeligt farverne er på væggene og at det nogle steder ligner, at det blev malet i går.

Efter frokost går turen til Hatshepsut-templet, som var en kvindelig Farao. Det er aldeles imponerende, når I går ned ad trappen til templet. Om aftenen kan I vælge at blive ombord på båden eller at udforske byen om aftenen. Vi kan fx anbefale, at I tager hen til Karnak-templet og ser lysshowet.

Dag 6 Luxor og køretur til Hurghada

Efter morgenmad ombord på båden besøger I den østlige bred i Luxor i Luxor, hvor I finder Karnak-templet. Gaden med sfinkser på hver side og den store sal er berømte over hele verden.

Efter Karnak-templet bliver I kørt tilbage til Hurghada, hvor I overnatter på et 5-stjenet hotel. Køreturen tager cirka 4-5 timer.

Dag 7 Afslapning og Quad Bike Safari

I dag er der kun én ting på programmet og det er en Quad-bike safari ud i ørkenen ved Hurghada. I løbet af turen kører I til en lille Oase, hvor I får serveret frokost og evt. kan prøve at ride på en kamel. Turen tager i alt cirka to timer. Resten af dagen kan I bruge til at dase på hotellet.

Bemærk: Hvis I hellere vil dykke denne dag, kan Quad-bike Safari ændres uden at det koster ekstra. I så fald får I 2 dyk inkl. alt udstyr og frokost på båden.

Dag 8 Hjemrejse

Så er ugen slut og det er tid til at drage hjem. I bliver kørt til lufthavnen i Hurghada, hvorfra I flyver hjem.

Prisen inkluderer

Ikke inkluderet
  • Flyrejse fra Danmark til Hurghada t/r
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Drikkevarer på Nilkrydstogtet
  • Visum til Egypten
DKK 5.990,00

Praktisk info

Generelt om rejsen

Prisen er baseret på, at I overnatter i dobbeltværelse. Det er også muligt at rejse alene mod et tillæg. Du kan se enkeltpersontillægget ved at vælge "1 person" på bookingformularen.

Dette er en individuel rejse og det betyder, at I selv kan vælge jeres afrejsedatoer.

Det er muligt at få børn med på turen. I skal dog være opmærksomme på, at børn skal være mindst 10 år for at dykke.

Bemærk: Hvis du går ind på bookingformularen, udfylder den og og trykker videre til side 2, så kan du gemme dit tilbud, hvorefter det bliver send til dig som pdf. På den måde kan du fx sende det til dine medrejsende, så de også kan se prisen og hvad der er inkluderet. Når du har gemt et tilbud, kan du sidenhen genoptage bestillingen og du behøver ikke indtaste alle oplysninger igen.

Transport / flyrejse

Flyrejsen fra Danmark til Hurghada i Egypten er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen hos fx Apollo Rejser.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Vigtigt: Du får 5% rabat på flyrejsen hos Atlantis Rejser, når du bestiller denne tur. Det foregår på den måde, at du bestiller denne rejse, hvorefter du får tilsendt en rabatkode, som du kan bruge, når du bestiller turen. Husk at vente med at bestille flyrejsen, indtil vil har bekræftet turen.

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 48 timer)
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Lufthavnstransfer
Uanset hvornår I ankommer til Hurghada, så sørger vi for, at I bliver hentet og kørt til jeres hotel. Det er fx helt i orden at ankomme midt om natten.

Visum: Danskere skal have visum til Egypten og dette ordner man i lufthavnen ved ankomst. hvis I bestiller flyrejsen via et charterbureau, så tilbyder de ofte, at inkludere visum i rejsens pris. Når du booker hos os, har du mulighed for at tilvælge visum til Egypten, men det er kun relevant, hvis du ikke vil købe det gennem charterbureauet, hvor du måske har købt din flyrejse. Det er også muligt selv at ordne visum i lufthavnen og så fald, skal du blot medbringe 30 euro i kontanter pr. person.

Mad og drikke

Der vil være All Inclusive på hotellet i Hurghada. På dykkerturen på dag 2 er frokost på båden også inkluderet. Hvor mange af hotellets restauranter, der er med i All Inclusive tilbuddet varierer. På nogle hoteller er det alle steder, som er inkluderet og på andre er det fx to restauranter, som er inkluderet og på resten skal man betale for maden.

På Nilkrydstogtet er der inkluderet fuld pension, men drikkevarer er ikke inkluderet.

Vigtigt: Selvom I bor på et 5-stjernet resort, så er det vigtigt, at I er bevidste om, at All Inclusive-buffeter er ”OK” mad, men ikke fantastisk. Sådan er det i Egypten og alle andre steder (synes vi).  

Overnatninger

På denne tur bor I på et 5-stjernet resort/hotel ved stranden i dobbeltværelse. Der vil være All Inclusive på hotellet. Præcis hvilket resort/hotel afgøres først nogle dage inden, I ankommer til Egypten.

På Nilkrydstogten bor I på en 5-stjernet båd. Hvor på båden jeres værelse ligger varierer. På bookingformularen er det muligt at tilvælge en garanti for at jeres værelse vil være et af de to øverst dæk på båden.

Hoteller/resorts vi har brugt før
Bemærk: det er ikke sikkert, at I kommer til at bo på et af de nedenstående hoteller/resorts i Hurghada. Dette er blot for at give jer en idé om hvor det kunne være. Det er muligt at bede om et specifikt hotel, men i så fald kan rejsen koste ekstra.

Standard
Desert Rose Hurghada
Jasmin Palace Resort and Spa

Vaccinationer

Vi henviser til at tjekke www.ssi.dk og www.sikkerrejse.dk i god tid, for opdaterede oplysninger om relevante vaccinationer.
Vores kunder får 10% på vaccinationer hos Danske Lægers Vaccinations Service, på relevante vaccinationer i forbindelse med en købt rejse.  
- Undtaget fra rabatordningen er grundhonoraret, samt vaccination mod Japansk Hjernebetændelse.

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her.  

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i Hurghada. Data er fra yr.no.

Rejsegarantifonden

Vi er medlem af Rejsegarantifonden. Reg.nr. 2529

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 09 - 16.

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Send forespørgsel

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Se også disse rejser

Det er fantastisk at dykke i Det Røde Hav og alle dykkere burde opleve det mindst een gang. P...
Sværhedsgrad:
Dykning i Egypten
En lækker yogaferie til Soma Bay i Egypten. Turen er for alle uanset erfaring med yoga. ...
Sværhedsgrad:
Denne tur inkluderer fantastiske dyk ved Hurghada, Safaga og Marsa Alam. I bor på 5-stjernede ...
Sværhedsgrad:
Dykning i Egypten
Friluftsland
Rejsegarantifonden
 
 
Gouda Rejseforsikring
;

Kontakt os

Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 9 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Vores kunder

Følg os

 

;

×Vind et rejsegavekort på 5000kr

Vi trækker lod blandt alle, som tilmelder sig vores nyhedsbrev og følger os på facebook.

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]

Se åbningtider