DKK 9.790,00

Jordan - Berings bedste af Jordan, 11 dage

- Petra, Wadi Rum og Dykning i Rødehavet -

I Jordan finder du nogle af Det Røde Havs mest uspolerede koraller samt flere menneskeskabte dykkersteder (heriblandt en kampvogn, et skibsvrag, områder med koraludplantninger m.m).

På denne rejse, kommer I fx til at dykke ved de nye divespots i Jordan, så som: C-130 Hercules og Tristar.

Udover dykningen vil du på denne rejse også opleve magiske Petra, den imponerende Wadi Rum-ørken og den charmerende by Aqaba som, grundet sin rige historie, byder på utallige seværdigheder. Aqaba er 1001 nats eventyr kombineret med det 21. århundrede. Byen er en historisk perle, hvoraf mange af verdenshistoriens store personligheder (bla. fra 1001 Nats Eventyr) har haft deres gang – heriblandt T. E. Lawrence (Lawrence of Arabia) og Sindbad Søfareren for blot at nævne et par. Hvis det skulle friste er der desuden rig mulighed for at tage på shoppingtur i det gamle område af byen. Det foregår naturligvis på ægte arabisk manér med markeder og gadesælgere, der vil sælge alt fra souvenirs til hverdagsvarer. En tur i Souk’en er absolut en oplevelse man ikke skal snyde sig selv for.

Rent kulinarisk er Aqaba helt enestående. Byens restauranter bruger lokale råvarer såsom frisk fisk og skaldyr og lækkert lammekød. Altsammen tilberedt på traditionel arabisk vis såvel som det mere europæisk inspirerede køkken.

Vi har inkluderet 10 dyk på denne rejse og de består af fire stranddyk og seks båddyk. Hvis I rejser med en person, som ikke vil dykke, kan de fravælges på bookingformularen.

Overblik
Afrejse i månederne:
aug
sep
okt
nov
dec
jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
Vær med på facebook

Bliv medlem af den særlige "Bering Dykning"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.

Link til gruppen

Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.

Kunderne siger

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Afrejse

I ankommer til lufthavnen i Amman, hvor I bliver mødt og kørt til jeres hotel. Efter ankomst har I resten af dagen til at se jer omkring i byen.

Hotel (eksempel): Sandy Palace Hotel

Dag 2 Videre til Petra

Efter morgenmad på hotellet bliver I hentet og kørt til den oldgamle by Petra. I kommer på en guidet rundtur i Petra (engelsktalende guide), hvor I kan se byen, som ofte beskrives som verdens ottende vidunder. Det er uden tvivl Jordans mest betydningsfulde kulturarv og et af de mest besøgte steder i Jordan. Byen blev skåret ud af klipperne af Nabataea-folket, som befolkede Jordan for 2000 år siden. Petra var et strategisk knudepunkt for handelsvejene i oldtiden, som forbandt Rom, Grækenland, Kina, Indien og Egypten. I tager den storslåede indgang til byen (Siq'en), hvor I ankommer gennem den 1km lange kløft, som I sikkert har set i Indiana Jones The Last Crusade-filmen. I vil opleve skattekammeret, de kongelige grave, retsbygningen, templerne, amfiteatret og kirken.

Efter rundvisningen i Petra overnatter I på jeres hotel, som ligger lige ved siden af.

Hotel (eksempel): La Maison Hotel

Dag 3 Petra og videre til Aqaba

Efter morgenmad på hotellet kan I besøge Petra igen. Når I er færdige bliver I hentet og kørt til den eksotiske by Aqaba, som ligger lige ved Rødehavet. Efter ankomst til Aqaba har I resten af dagen til at se jer omkring.

Hotel (eksempel): My Hotel Aqaba

Dag 4 Aqaba - Stranddyk

Efter morgenmad på hotellet bliver I hentet og kørt ud på jeres første dyk i Rødehavet. Der er masser af muligheder og de fleste af de rigtigt gode divespots er både mulige fra strand og båd. Læs om de forskellige dykkerspots længere nede på denne side.

Hotel (eksempel): My Hotel Aqaba

Dag 5 Aqaba - Stranddyk

Efter morgenmad på hotellet bliver I hentet og kørt ud på jeres første dyk i Rødehavet. Der er masser af muligheder og de fleste af de rigtigt gode divespots er både mulige fra strand og båd. Læs om de forskellige dykkerspots længere nede på denne side.

Hotel (eksempel): My Hotel Aqaba

Dag 6 Aqaba - båddyk

Efter morgenmad bliver I hentet på hotellet og kørt til Marinaen. I tager ud på bådturen og kan nyde to fantastiske dyk. Frokost og soft-drinks er inkluderet. Læs om de forskellige dykkerspots længere nede på denne side.

Hotel (eksempel): My Hotel Aqaba

Dag 7 Aqaba - båddyk

Efter morgenmad bliver I hentet på hotellet og kørt til Marinaen. I tager ud på bådturen og kan nyde to fantastiske dyk. Frokost og soft-drinks er inkluderet. Læs om de forskellige dykkerspots længere nede på denne side.

Hotel (eksempel): My Hotel Aqaba

Dag 8 Aqaba - båddyk

Efter morgenmad bliver I hentet på hotellet og kørt til Marinaen. I tager ud på bådturen og kan nyde to fantastiske dyk. Frokost og soft-drinks er inkluderet. Læs om de forskellige dykkerspots længere nede på denne side.

Hotel (eksempel): My Hotel Aqaba

Dag 9 Wadi Rum

Efter morgenmad på hotellet bliver I hentet og kørt til Wadi Rum. Jeres tur begynder med en to timer lang jeep-tour i ørkenen. Wadi Rum er også kendt som "Valley of the Moon" og I vil møde Beduinerne, som stadig lever efter gamle skikke. I kan opleve klatring, vandring og se grotter med 4000 år gamle tegninger. I overnatter i Beduinlejren Rahayeb Camp og om aftenen, kan I nyde den imponerende stjernehimmel.

Overnatning: Rahayeb Camp

Dag 10 Fridag i Aqaba

Efter morgenmad i campen bliver I kørt tilbage til Aqaba og tjekker ind på jeres hotel igen. I har resten af dagen til at slappe af og fordøje oplevelserne på turen.

Hotel (eksempel): My Hotel Aqaba

Dag 11 Hjemrejse

Nu er rejsen slut. I bliver hentet og køres til lufthavnen. Bemærk, at flyrejsen hjem sandsynligvis er meget tidligt om morgenen (cirka kl. 04:00), så I skal meget tidligt op.

Prisen inkluderer

  • 1 nat i Amman på 4-stjernet hotel (kan opgraderes)
  • 1 nat i Petra på 3-stjernet hotel (kan opgraderes)
  • 7 nætter i Aqaba på 3-stjernet hotel (kan opgraderes)
  • 1 nat i beduinlejr i Wadi-Rum ørknen
  • Morgenmad alle dage
  • Frokost og aftensmad i Wadi Rum
  • Frokost og soft drinks på bådturene
  • 4 guidede stranddyk
  • 6 guidede båddyk
  • Tank og bly
  • Transport til/fra dykning
  • Landtransport mellem Amman, Petra, Aqaba, Wadi Rum i privat bil
  • Entreer til seværdigheder, som beskrevet i dagsprogrammet
  • Jeep-tour i Wadi Rum (2 timer)
  • 24 timers lokal hotline
  • Lokal engelsktalende guide i Petra
  • 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
  • 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
  • Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
Ikke inkluderet
  • Flyrejse fra Danmark til Amman / hjem fra Aqaba
  • Måltider (udover de beskrevne herover)
  • Drikkepenge
  • Eventuelle natdyk
  • Administrationsgebyr kr. 145,-
  • Muligt tilvalg: Leje af dykkerudstyr (ekskl. computer og lygte)
  • Muligt tilvalg: PADI Open Water Kursus
  • Muligt tilvalg: PADI Advanced Open Water Kursus
DKK 9.790,00

Praktisk info

Generelt om rejsen

Dette er vores bud på den mest fantastiske tur til Jordan. Hvis I har specielle ønsker, er I velkomne til at skrive til os og få et tilbud på rejsen med jeres ændringer.

Det er muligt at tage med på denne tur uden at dykke. Kontakt os, hvis I ønsker dette.

Det er muligt at få børn med på turen. I skal dog være opmærksomme på, at børn skal være mindst 10 år for at dykke.

Bemærk: Hvis du går ind på bookingformularen, udfylder den og og trykker videre til side 2, så kan du gemme dit tilbud, hvorefter det bliver send til dig som pdf. På den måde kan du fx sende det til dine medrejsende, så de også kan se prisen og hvad der er inkluderet. Når du har gemt et tilbud, kan du sidenhen genoptage bestillingen og du behøver ikke indtaste alle oplysninger igen.

Transport / flyrejse

Flyrejsen fra Danmark til Amman i Jordan er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen hos www.momondo.dk. Vi anbefaler, at du flyver retur til Danmark fra Aqaba.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 48 timer)
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Lufthavnstransfer
Uanset hvornår I ankommer til Jordan, så sørger vi for, at I bliver hentet og kørt til jeres hotel. Det er fx helt i orden at ankomme midt om natten.

Dykkerspots i Jordan

Her kan du se en liste over nogle af de mange fremragende dyk, du kan opleve i Aqaba, Jordan.

Bemærk: Grundpakken er inkl. 10 stranddyk, som kan opgraderes til 10 båddyk for 1990kr ekstra pr. person. Dykkene foregår ofte ved de samme steder uanset om du vælger båd eller strand, men det er forskellige oplevelser afhængigt af, hvilken side I dykker fra. Uanset så er der tale om aldeles fremragende dyk, så det I skal vurdere er, om I foretrækker, at hygge jer på en båd hele dagen med soft-drinks og frokost eller om I ønsker at være på stranden. Begge dele er fremragende valg.

Cedar Pride
Vragdyk med eller uden penetration. Dette vrag er stort (mere end 80 meter fra for til agter) og der er noget for alle. Du kan få en oplevelse uden at gå dybere end 18 meter, og du kan se hele vraget uden at komme dybere end 26 meter. Vraget ligger på siden og er utroligt velbevaret og pyntet af koraller. Der er mulighed for at svømme under vraget da det ligger på to koral rev, der danner en lille ”dal” som man kan dykke igennem på ca. 26 meter. Der er også mulighed for at penetrere vraget og et enkelt sted kan man på 22 meter stikke hovedet op i en luftlomme inde i vraget, dette dyk er et af de allermest populære. Som en ”lille” bonus er der stor chance for at møde den store Napoleonfisk der holder til ved vraget. Den er meget fotogen og ikke specielt genert.

Tarmac 5
Et vrag af en bark hvor Tec-dykkere kan muntre sig på ca. 50 Meter. Dette vrag ligger i forbindelse med Cedar Pride.

The Tank / Kampvognen
En kampvogn der blev tømt for skadelige/farlige stoffer og nedsænket på ca. 6 meters dybde, hvor den nu står og pynter med kanontårn, koraller og en hyggelig bestand af farvestrålende fisk, der lever omkring den. Kampvognen besøges i forbindelse med enten Olivers Canyon eller 7 Sisters.

7 Sisters
Et fantastisk naturdyk, med farvestrålende koraller og syv store gorgoner(det er de 7 søstre). Området har et rigt akvamarint liv med masser af rokker, muræner og anemoner med deres anemonefisk, samt mulighed for at se søheste.

Oliver’s Canyon
Et utroligt smukt revdyk, hvor man dykker gennem en dal med farvestrålende koralskråninger på hver side og et rigt fiskeliv.

Japanese Garden
Et meget stort revområde med farvestrålende koraller og der er tilmed et nyt rev på vej. Jordanerne har flyttet koraller fra et område, der skulle bruges til havn til dette område og plantet dem her, så man har mulighed for at se et koralrev i sin vorden.

Der er god mulighed for at se en ret stor havskildpadde i Japanese Garden. den bor tilsyneladende ved en af gorgonerne og er ikke specielt sky, bare man giver den plads til, at den kan svømme væk, når den ikke gider mere.

Japanese Garden er et fantastisk sted for makroliv og nøgensnegle. Et dyk hvor man skal tage det meget stille og roligt for at få hele oplevelsen. Området er rigeligt stort og mangfoldigt til mange dyk. Man kan vælge flere forskellige ruter gennem haven og en af ruterne går til kanten af revet og ned til ca. 36 meter – på denne tur er der set Mantaer.

Eel Garden og Eel Canyon
To forskellige dykkersites, med garden eels som fællesnævner. Det er utroligt fascinerende at se disse ål stå på halen op af deres huller i store mængder, begge dyk har ligeledes søheste på programmet, hvis man er heldig.

Gorgon 1 og Gorgon 2
To forskellige sites. På begge dyk kan man se store gorgoner og nyde det overvældende liv omkring disse, der er fantastisk mange Lionfish i disse områder, samt alle de andre fisk der hører til på et rigtigt koralrev i det røde hav.

Cable Reef
Et område med fire store koralrev, der er befolket med masser af farvestålende koraller og dertil hørende dyreliv. Ved det fjerde rev er der store kabler der er ved at blive overgroet med koraller og det er en fantastisk oplevelse at svømme imellem kablerne.

First Bay North
Et enestående område med et kæmpe koralrev, der strækker sig fra 2 meter til dybere end 40 meter. Her er der rig mulighed for at dykke på koralvægge og udforske de utroligt mange typer af koraller, som det røde hav kan tilbyde.

Power Station
Et rigtigt dybdedyk i verdensklasse. Dykket udvikler sig i plateauer, der bliver dybere og dybere. Du kan stort set fortsætte ned så langt, som du har certifikation og lyst til.

Mad og drikke

Morgenmad er inkluderet alle dage. Frokost er inkluderet på dykkerturene fra båd og i Wadi Rum er frokost og aftensmad også inkluderet.

Overnatning

På denne rejse bor i på 4-stjernet hotel i Amman og 3-stjernede hoteller resten af tiden. Bemærk, at vi har mulighed for at opgradere overnatningsstederne. Dette kan vælges på bookingformularen. Hvis I vælger opgraderingen vil I komme til at bo på følgende hoteller:

Amman: Mövenpick Amman*****
Petra: Mövenpick Petra*****
Aqaba: Mövenpick Aqaba*****
Wadi Rum: Rahayeb Camp

Denne opgradering koster 3300kr pr. person.

PADI Open Water kursus (dykkercertifikat)

Det er muligt at tage dykkercertifikat på denne  rejse. I så fald skal du være opmærksom på, at de inkluderede dyk bortfalder og erstattes af et 3-5 dages PADI Open Water kursus. Du tilvælger dykkercertifikat, når du booker rejsen.

Her kan du læse vores Guide til Dykkercertifikat.

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her. 

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i Jordan. Data er fra yr.no.

PADI Medical Statement

For at kunne tage dykkercertifkat skal du have udfyldt dette dokument. Reglen er, at hvis du kan svare nej til alt på side 1, så behøver du ikke gå til lægen. Hvis du kan svare ja til noget, så skal du til lægen og lægen skal udfylde og underskrive side 2.

Download her

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 09 - 16.

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Send forespørgsel

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Se også disse rejser

Det er fantastisk at dykke i Det Røde Hav og alle dykkere burde opleve det mindst een gang. P...
Sværhedsgrad:
Dykning i Egypten
Friluftsland
Rejsegarantifonden
 
 
Gouda Rejseforsikring
;

Kontakt os

Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 9 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Vores kunder

Følg os

 

;

×Vind et rejsegavekort på 5000kr

Vi trækker lod blandt alle, som tilmelder sig vores nyhedsbrev og følger os på facebook.

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]

Se åbningtider