SHARM EL SHEIKH

& DAHAB

SE MERE HERUNDER

DKK 9.890,00

Egypten - Dykkerferie i Sharm el Sheikh og Dahab

Bemærk: Det er muligt at bestille denne rejse med flyrejse fra København eller Billund inkluderet i prisen. Se turen her.

Velkommen til to fantastiske dykkerdestinationer ved Rødehavets kyst – Sharm el Sheikh og Dahab! Her kan du opleve en dykkerferie, der tager pusten fra dig og giver minder for livet.

Sharm el Sheikh byder på en fortryllende dykkeroplevelse med et hav af farver, når du glider ned i det krystalklare vand. Dyk ned i en verden af storslået koralformationer og legende fiskestimer, der maler havbunden som et levende kunstværk. Uanset om du er en erfaren dykker eller nybegynder, vil du blive tryllebundet af den enestående marine skønhed, der omgiver dig.

Fra I lander i Sharm El Sheikh lufthavn til I rejser hjem, tager vi os af jer, så det eneste I skal fokusere på, er, at have det så sjovt som muligt og få mest muligt ud af dykningen. Dykningen foregår fra både og I bliver guidet af erfarne folk, som kender de forskellige dykkerspots ud og ind.

På denne rejse har vi inkluderet et uspecificeret hotel. Vi garanterer dog at hotellet er femstjernet og at der er All Inclusive. Alle dykkerdage bliver du hentet på hotellet og bragt til starten på dagens dykkertur. Da rejsen er med All Inclusive serveres der naturligvis frokost på bådturene.

Så er du klar til at tage på en uforglemmelig dykkerrejse? Sharm el Sheikh og Dahab venter på dig med åbne arme. Tag dykkerudstyret på og lad eventyret begynde under Rødehavets overflade. Dyk ned i en verden af undervandsvidundere, og oplev det enestående dyreliv, der gemmer sig i dette vidunderlige hjørne af verden!

Bemærk: En ny lov er vedtaget i Sharm el Sheikh, som betyder, at alle dykkere, som ikke har dykket indenfor de sidste seks måneder skal have stranddyk som genopfriskning. Hvis det er mere end seks måneder siden du dykkede sidst vil den første dykkerdag derfor være stranddyk.

Højdepunkter på dykkerferie i Sharm el Sheikh og Dahab

  • Fantastiske dyk i Rødehavet
  • Hyggelige bådture med frokost
  • Dejlig sol og varme
  • Afslapning
  • Mulighed for flere aktiviteter
PAID Logo

PADI DYKKERCENTER

På denne rejse dykker I med et certificeret PADI Dykkercenter.

 

Fri afbestilling

Værd at vide om rejsen

Uspecificeret 4-stjernet hotel

På denne rejse kommer I til at bo på 4-stjernet hotel/resort og have All Inclusive. Præcis hvilket hotel, I kommer til at bo på afgøres først få dage inden ankomst.

Rejseplan Se alle dageLuk alle dage

Dag 1 Ankomst i Sharm el Sheikh

I ankommer til Sharm El Sheikhs lufthavn, hvor I bliver mødt og kørt til jeres hotel. Det betyder ikke noget, hvornår på døgnet I ankommer.

Dag 2-7 Dykning i Sharm el Sheikh og Dahab

Dagene går med at dykke fra båd og dase på hotellet. I bliver hentet på hotellet om morgenen ved cirka 8:30-tiden, hvor I bliver kørt til båden. I er på båden det meste af dagen og vender hjem ved 15-16-tiden. En af dagene bliver I hentet på hotellet og køres til Dahab, hvor I får to dyk fra stranden. Her kan I bl.a. dykke ved Blue Hole, hvis I ønsker dette - men der er også andre muligheder.

Bemærk: Der er fem dages dykning inkluderet. Det betyder at en af disse dage vil være en hviledag og dette vil som oftest være dag syv, da man ikke må dykke 24 timer før, man skal flyve.

Dag 8 Hjemrejse

Så er ugen slut og det er tid til at drage hjem. I bliver kørt til lufthavnen, hvorfra I flyver hjem.

Prisen inkluderer

Ikke inkluderet
  • Flyrejse fra Danmark til Sharm El Sheikh
  • Nitrox (10 euro pr. flaske)
  • Leje af 15L flasker (10 euro pr. flaske)
  • Drikkepenge
  • Visum til Egypten
  • Administrationsgebyr kr. 145,-
  • Dyk ved Thistlegorm (inkl. 2 dyk og frokost)
  • Marinapark-skatter (25 euro pr. person)
DKK 9.890,00

Praktisk info

Generelt om rejsen

Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er muligt at få enkeltværelser og det er også muligt at tage turen alene. Se mulighederne på bookingformularen.

 

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Vælg din ønskede startdato
  2. Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
  3. Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).

Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 1-3 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.

Sådan kommer du frem

Flyrejsen fra Danmark til Sharm el Sheikh i Egypten er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen hos Atlantis Rejser.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 1-3 hverdage)
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Afhentning i lufthavnen
Uanset hvornår I ankommer til Sharm el Sheikh, så sørger vi for, at I bliver hentet og kørt til jeres hotel. Det er fx helt i orden at ankomme midt om natten.

Visum
Danskere skal have visum til Egypten og dette ordner man i lufthavnen ved ankomst. hvis I bestiller flyrejsen via et charterbureau, så tilbyder de ofte, at inkludere visum i rejsens pris. Når du booker hos os, har du mulighed for at tilvælge visum til Egypten, men det er kun relevant, hvis du ikke vil købe det gennem charterbureauet, hvor du måske har købt din flyrejse. Det er også muligt selv at ordne visum i lufthavnen og så fald, skal du blot medbringe 30 euro i kontanter pr. person.

Dykkercertifikat

Det er ikke muligt at tage PADI kursus på denne tur. Ønsker I at tage Dykkercertifikat på jeres ferie anbefaler vi, at I tager til Hurghada i stedet. Se turen her.

Ofte stillede spørgsmål

Her kan du se nogle af de spørgsmål, vi ofte får om denne tur:

Hvordan foregår dykningen på turen?
Hver morgen bliver I hentet på hotellet og køres til båden. Det er vigtigt at vide, at dykning er masseturisme i Egypten og derfor kan der være mange andre gæster på bådene, som deles om dykkerguiderne. Dykningen er færdig omkring kl. 17-17:30, hvorefter I bliver kørt tilbage til jeres hotel.

Det udstyr som kan lejes, hvordan er det?
Som nævnt, så bliver udstyret på bådene brugt rigtigt meget og derfor vil det inkluderede udstyr på bådene ofte være slidt. Dertil kan fx våddragter have huller og andre skavanker - vandet er dog så varmt, at et hul i en våddragt sjældent er et problem. Når det er sagt, så er sikkerheden i orden og udstyret fungerer.

Hvad koster det at leje udstyr
Vi har med vilje undladt at inkludere udstyr (udover tanke og vægte). Det har vi gjort fordi prisen på udstyr kan variere meget alt efter, det udstyr I foretrækker. Det vil lokalt koste et sted mellem 25 og 50 euro pr. dykkerdag afhængigt af, hvor gammelt udstyr I vil bruge. Udstyret er velvedligeholdt.

Kan jeg opleve vragdyk på turen?
Ja det kan du. Det er blot at sige til, hvis du vil dykke fx ved Thistlegorm. Hvis du ønsker dette skal, du vælge det, når du booker turen. Vi har brug for at vide, hvor mange dyk du vil have. Vi kan også klare dette efter du har booket turen. Bemærk, at to dyk ved Thistlegorm koster 90 euro ekstra pr. person og forudsætter Advanced Open Water eller lignende. Dette betales lokalt og I skal være opmærksomme på, at afgange til Thistlegorm afhænger af om bådene har nok deltagere.

Kan vi dykke ved Ras Mohamed Marine Park?
Ja. På denne rejse kommer I til at dykke i og omkring Ras Mohamed Marine Park. Alle gebyrer for dette er inkluderet.

Kan jeg dykke med nitrox?
Ja det kan du. Det koster 95kr pr. dyk. Hvis du ønsker dette skal skrive det i beskedfeltet, når du booker turen.

Hvorfra starter dykkerturene
Båden stævner ud fra Sharm El Sheikh.

Hvor lange er dagene?
I bliver hentet på hotellet mellem 8 og 9 (I får det præcise tidspunkt af personen, som henter jer i lufthavnen ved ankomst). I er tilbage på hotellet mellem 15 og 16:30.

Kan jeg få tre dyk på een dag?
Ja det kan du. Det koster 15 euro pr. person pr. "dag med ekstra dyk". Beløbet betales lokalt. Hvis du ønsker tre dyk skal du så vidt muligt lade os det vide dagen inden - Det kan også planlægges hjemmefra.

Hvilke dive-spots kan vi forvente at dykke ved på turen?
Præcis hvor dykningen foregår varierer i forhold til vind og vejr. Her er en liste over steder, som vi ofte besøger:

  • Thistlegorm (koster ekstra)
  • Shark og Yolanda
  • Ras Umm Sidd
  • Jackson Reef
  • Temple
  • Ras Mohamed (koster ekstra)

Bemærk: det er ikke garanteret, at I bliver sejlet til forskellige områder hver dag, men hvilke spots I dykker ved i de forskllige områder varierer.

Kan jeg tage PADI Open Water kursus eller PADI Advanced Open Water kursus på denne tur?
Nej det kan du ikke. Hvis I vil have et PADI kursus anbefaler vi, at I tager til Hurghada i stedet.

Hvordan foregår det mht. prøvedyk?
Hvis det er mere end seks måneder siden, du har dykket vil det første dyk på turen (tæller med i de 10 dyk) være et kortere prøvedyk, hvor guiderne forvisses om, at I husker, hvordan det hele virker.

Mad og drikke

Der vil være All Inclusive på hotellerne og på dage med dykning får I serveret frokost på båden. Hvor mange af hotellets restauranter, der er med i All Inclusive tilbuddet varierer. På nogle hoteller er det alle steder, som er inkluderet og på andre er det fx to restauranter, som er inkluderet og på resten skal man betale for maden.

Vigtigt: Selvom I bor på et 4-stjernet resort, så er det vigtigt, at I er bevidste om, at All Inclusive-buffeter er ”OK” mad, men ikke fantastisk. Sådan er det i Egypten og alle andre steder (synes vi).  

Overnatninger

På denne tur bor I på et 4-stjernet resort/hotel i dobbeltværelse. Der vil være All Inclusive på hotellet. Præcis hvilket resort/hotel afgøres først nogle dage inden, I ankommer til Egypten.

Rejse- og afbestillingsforsikring

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til [email protected].

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Vaccinationer

Vi henviser til at tjekke www.ssi.dk og www.sikkerrejse.dk i god tid, for opdaterede oplysninger om relevante vaccinationer.
Vores kunder får 10% på vaccinationer hos Danske Lægers Vaccinations Service, på relevante vaccinationer i forbindelse med en købt rejse.  
- Undtaget fra rabatordningen er grundhonoraret, samt vaccination mod Japansk Hjernebetændelse.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af Sharm el Sheikhs klima, kan du se nogle data her. Data er taget fra yr.no.

Klima Sharm

Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden

Bering Travel er medlem af Rejsegarantifonden og har alle relevante forsikringer. Læs mere om dette her.

Har du spørgsmål?

Ring til eksperterne alle hverdage fra kl. 10 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Send forespørgsel

Fandt du ikke hvad du søgte? Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din næste aktive rejse.
Udfyld afrejse og hjemkomst for din ønskede ferie, så sender vi dig et uforpligtende tilbud på din rejse.

Kunderne siger

Se også disse rejser

Det er fantastisk at dykke i Det Røde Hav og alle dykkere burde opleve det mindst een gang. P...
Sværhedsgrad:
Dykning i Egypten35 dages fri afbestilling
Denne rejse er for jer, som vil nyde livet på en smuk græsk ø og samtidig pr&osla...
Sværhedsgrad:
Dykkerrejser til GrækenlandAktiv familieferie
I denne version af turen har vi inkluderet flyrejse fra enten København eller Aarhus. Det er ...
Sværhedsgrad:
Dykning i Egypten
Friluftsland
Rejsegarantifonden
Adventure Travel Trade
 
Gouda Rejseforsikring
;

Kontakt os

Vi er til rådighed alle hverdage fra kl. 09 - 16

Tlf. +45 71 99 65 50

Eller skriv til os på:

[email protected]

Tryghed på rejsen

Berings Tryghedspakke

Følg os

 

;

×Modtag vores Nyhedsbrev

Vi sender nyheder om rejser, konkurrencer og gode tips

Kontakt os ×

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os.

Telefon: 71 99 65 50
Mail: [email protected]

Se åbningtider